Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
Merkantilismens dyrkelse av guldet som maalestokken for et
lands rigdom er forlængst overvundet; vi forstaar nu, at det
er mængden av nyttige ting, som er et lands rigdom. Ogsaa
guldets betydning som dækningsmiddel for et lands sed
delomløp synes, som før paapekt, i vore dage væsentlig re
ducert. De misbruk, som i tidligere tider sammenblandingen
av statens og seddelbankens finanser gav anledning til, og den
fare som dette indeholdt for sedlernes depreciering og en for
styrrelse av det hele pengevæsen, synes man ikke længer at
ha nogen grund til at frygte for. Det er jo ogsaa en betyd
ningsfuld kjendsgjerning, at sedlernes værdi nu under krigen
ikke i mindste maate bar været paavirket av, at deres indløs
ning mot guld har været suspendert. Det er derfor ganske
naturlig, at den" tanke kan komme op: hvad skal vi egentlig
med guldet? Pengesedlerne gjør samme tjeneste, ja i virke
ligheten bedre tjeneste, fordi man ved deres utstedelse kan
ta hensyn til prisnivaaet, saaledes at man ved en forstandig
diskontopolitik fra den seddelutstedende banks side skulde
kunne stabilisere pengeværdien og dermed priserne. Man er
saa meget mere tilbøielig til at anbefale et saadant program,
som forholdene under krigen kan synes at støtte mistilliden
til det gule metal. Gjennem guldeksportforbudene er guldet
ophørt at kunne tjene som regulator for vekselkurserne, og
disses sterke svingninger virker yderst generende. I enkelte
lande som i Sverige har man frygtel for en overfyldning
med guid og har trodd at burde verge sig mot en overdreven
guldstrøm, og vi har i Norge og Danmark i den henseende
fulgt i Sveriges spor; man har som nævnt til og med git de
store guldbeholdninger skylden for dyrtiden, og man har
frygtet for en endnu sterkere guldoverllod med dermed føl
gende prisstigninger, nåar de stater, som sitter inde med store
guldbeholdninger, efter krigen kaster dem ut paa markedet
for at skaffe sig varer. Man kan i det hele næsten tale om
en epidemisk guldrædsel.
Jeg deler for mit vedkommende ikke denne, og jeg tror
ikke paa den praktiske mulighet av i en nogenlunde nær
fremtid at erstatte guldet som hovedmynt med uindløselige
pengesedler. Jeg erkjender fuldt vel den teoretiske mulighet
herav, hvis man i tanken opkonstruerer sig et helt isolert
land uten økonomiske förbindelser med andre lande. Man
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
