Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
blev stinget paa irsk; fastlandets helgener blev ikke opkaldt.
Paa den store kirkegaard i Clonmacnois, hvor konger og
lærde og pilgrimmer fra hele Irland søkte hvile, er der blandt
de mer end to hundrede bevarede indskrifter bare én paa
latin.
Betegnende i flere henseender, ikke mindst for det irske
folks høie kultur og rike aandelige liv, som gjorde det mulig
at kristendommen kunde bli hele folkets eie uten kamp, er
beretningen om møtet mellem den normanniske biskop og
erkebiskopen av Cashel, da normannérne først brøt itid i
Irland: Normannérne spottet den irske kirke fordi den ikke
eiet martyrer. «Irerne,» svarte erkebiskopen, «har aldrig
været vant til at lægge haand paa Guds hellige mænd; men
nu er der kommet ind i dette land et folk som er vant til at
skape martyrer og vet hvordan man gjør det. Nu faar Irland
ogsåa martyrer.»
Det er et vidunderlig billede historien gir av det kristne
liv i Irland. Klosterskoler ved siden av læge skoler, abbeder
og bisper som aldrig fik verdslig magt, men virkelig var Guds
tjeneres tjenere, klostergods som var helt underkastet stam
mernes love og regler og svarte sin skat som andre. Fra
aar 563, da den hellige Columcille, kanske sin tids største
begavelse, drog ut fra Irland, og gjennem mer end femhun
drede aar var den irske kirke arnestedet for Europas kristen
dom. Columcille sat som abbed paa lona i34 aar. Han krist
net pikterne og briterne i Wales; han satte den irske Aidan,
som Skotlands og Englands konger regner som stamfar, til
konge over den irske (skotiske) koloni i Cantyre, som har
gi t Skotland navn. Digter, sprogmand, statsmand han
præget sin tid og det kommende aarhundrede. Hans discipler
kiistnet England; for den hellige Augustin, som var en streng
herre, lærte sig ikke engelsk, og hans mission naadde aldrig
videre end til Kent. Irske munker av Columbas orden skapte
lærdomssæter iLindisfarne og Malmesbury, lærte angelsakserne
at skrive og lærte dem haandverk og kunst. Over hele Eng
land drog de, og i 662 var der i hele England bare én
biskop, som ikke var bispevidd i Irland, og det var Agilberct
av Wessex, en franker, som hadde studert i Irland.
Den hellige Golumbanus, Columcilles yngre samtidige,
drog til fastlandet, kristnet burgnnderne og grundet klostre i
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
