Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maurice Barrés: Dr. philosophiæ efter døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. philosophiae efter døden.
begyndeisen hadde soldaterne følt sig litt urolige ved at se
denne professor overta kommandoen over kompaniet. En
mand som talte saa høflig og rolig, saa fuld av elskværdighet
likeoverfor alle og enhver! Man begyndte med mistillid,
men det varte ikke længe. «Vi beundret,» sa en av dem,
«at en studeret og forkjælet mand fandt sig saa let i denne
haarde krig.» De skjønte at han hentet sin energi fra en
høiere moralsk kilde, og de lærte at skatte individet i sin
militære chef.
Da hans kamerater undersøkte hans papirer for at ordne
dem og sende dem hjem til hans familie, la de merke til
breve fra utlændinger som fortalte ham om sine ønsker for
Frankrike. De følte at gjennem denne lille løitnant, gjennem
denne professor fra Freiburg var der mange fremmede som
elsket Frankrike, og de sa: «Vi vet at en slik mand kan
ikke erstattes.»
Kan De ikke se det hele for Dem? De steller med disse
gjenstande som har mistet sin sjæl ved at miste sin eiermand,
de taler om den avdøde og de er høisindet nok til at sætte
ham, hvis skjæbne de naarsomhelst er villige til at dele,
over sig seiv. Denne scene, dette ord, hele situationen stiller
og løser paa samme tid et stort problem.
Hvilket problem? Det samme som en distingveret eng
lænder, Sir Thomas Barclay for nogen dage siden bragte paa
bane i Lyon, da jeg hadde holdt en lovtale over de skriben
ter som var død for Frankrike. «Hr. Barres,» sa han,
«er der ikke mænd som man i Frankrikes interesse helst
burde spare?»
Uten at betænke sig vil enhver franskmand som har
tænkt over denne krig, paa dette spørsmaal svare:
«Det kan let hænde at en organisation som bare regner
med samfundsnytten uten at bry sig om individernes moral
ske værdi, vilde ha fundet det rigtig at holde eliten borte
fra fronten for at bevare den; men vi trængte chefer, og
hvem skulde være det, om ikke de som staar over gjennem
snittet i intelligens og hjertelag? Vi manglet den materielle
förberedelse, og saa maa vi hjælpe os med hærens moralske
egenskaper, og heldigvis har vi i alle rækker en elite, hvor
man finder overflod paa førere, militære eller improviserte
chefer. Hvad vilde der da hendt, hvis de bedste hadde faat
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
