Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste tilflugtssteder for det primitive politiske liv i Europa er
Lithauens skogtrakter, hvor statsevolutionen først bryter
igjennem i det tolvte og trettende aarhundrede. Det er bare
naturlig at jo senere processen begynder i et folk, jo mere
komplicerte er dens utviklingsformer andensteds i Europa, og
jo mere sandsynlig er det at vedkommende folk vil bli
gjenstand for indflydelse fra mere fremskredne nationer utenfor
sine egne grænser. Følgen er, at stamme-evolutionens indre
proces som regel er modificert og forkortet, og at staten —
slutresultatet av processen — fremtrær i noget ændrede
former.
Det er dette sidste som er tilfældet i Rusland.
Den almindelige utviklingslinje er her den samme som
overalt i Europa — fra stamme til militærstat og centralisert
magt. Men stammen har ikke faat tid til at utvikle
statselementerne fra sin egen indre organisme, og staten — den
centraliserte kongemagt — er kommet til Rusland utenfra.
Antagelig er det repræsentanter for mere fremskutte
samfund som her har gjort sin indflydelse gjældende — sydfra
arabere og græske; nordfra nordboere, som er faret
«austrvegr», som det heter i de nordiske sagaer. Disse folk har
møtt hverandre i egenskap av kjøbmænd og krigere og
bosat sig paa de vigtigste steder langs sin handelsvei. Der har
deretter utviklet sig en militær organisation, som var meget
velkommen for de lokale stammer, fordi den var istand til at
samle dem til forsvar mot de tyrkiske nomader som netop
ved den tid begyndte sine anfald. Saaledes er i faa ord
historien om det normanniske dynasti i Kiev, og det fortjener
at nævnes som et typisk eksempel.
Følgen av at stamme-utviklingen i Rusland blev avbrutt
paa et tidlig stadium, var den at der heller ikke fik tid til at danne
sig et sterkt feudalt høvdingaristokrati. Paa denne maate
blev like fra begyndelsen av centralmyndigheten stillet over
de demokratiske elementer i stammesamfundet under dets
opløsningsproces uten nogen mellemliggende sociale lag.
Centralmyndigheten var ikke, som andensteds i Europa, nødt
til at bekjæmpe feudalaristokratiet; den bragte likefrem
feudale elementer med sig, og dens repræsentanter var
feudalaristokratiets vaabenbrødre. Centralmyndighetens eneste
fiender var medlemmer av det samme dynasti som delte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
