Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestyrelsen av Ruslands jord mellem sig og deretter søkte at
omdanne sine administrative funktioner til arvelig magt over
sine respektive landsdele.
Hvis vi sætter et skille mellem det sydvestlige og det
nordøstlige Rusland, vil vi finde samme forskjel mellem
utviklingsprocesserne inden disse to landsdele som den vi paa
viste mellem Vest- og Østeuropa i almindelighet.
Sydvest-Rusland er mere europæisk; det nordøstlige mere orientalsk.
Feudalaristokratiet utviklet sig i Polen og Lithauen, hvor
det i høi grad svækket kongemagten. Omvendt var det
utpræget svakt i de nordøstlige landsdele — i myr- og
skogdistrikterne med deres sparsomme bebyggelse. Her var
storfyrsten den eneste lovlige eier. Han koloniserte landet og
var og blev herre over det i kraft av sin dobbelte egenskap
som privat eier og politisk hersker. I kampen for den
nationale og politiske samling gik den nordlige storfyrste av
med seiren og hitførte dermed avslutningen paa det
nationale enhetsarbeide. Dette var i slutten av det femtende og
første halvpart av det sekstende aarhundrede — eller med
andre ord netop samtidig med fuldbyrdelsen av den
monarkiske centralisationsproces i Vesteuropa.
Efterat landets nationale enhet var blit personificert i
storfyrsterne av Moskva, grundla de ved siden av den
oprindelige adel et nyt militæraristokrati, hvis opgave det var
at forsvare landet mot angrep fra tyrkerne og tartarerne.
Deretter gik de igang med at utforme den nationale ideologi
om sin guddommelige mission med den opgave at bevare
den rene tro for hele verden. Dette var vort aristokratis
første teori; men det var ikke den eneste. Den historiske
og religiøse basis trængte paa sin side at underbygges legalt.
Denne opgave blev i Moskva tat op av geistligheten og de
annalistiske historieskrivere — de saakaldte «legister». Men
netop dette viste den svake side ved teorien, og den fik
heller ikke nogen lang varighet.
Med Peter den store kom der mere oplyste tider, og det
første det russiske aristokrati saa sig nødt til, var at søke et
nyt og mere solid grundlag for sin eksistenseret end den
officielle patriotiske teori om «det tredje Rom». Under Peters
regjering var Hobbes og Pufendorf — eller med andre ord
repræsentanterne for Vesteuropas filosofi — de store autoriteter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
