- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
543

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 Samtiden. 1916.
Kampen for forsvaret efter 1814.
fordeltes med 12 aarsklasser i linjen og 8 i landvernet. Land
vernet omfattet den tidligere landstorm samt 4 av de aars
klasser, som tidligere tilhørte landstormens forsterkning. Her
ved var opnaadd, hvad man paa militært hold gjennem aar
rækker hadde kjæmpet for, nemlig at en større del av hæren
kunde anvendes uhindret av de territoriale forhold. Som vi
har set hadde unionspolitikken stadig været til hinder for, at
landvernet kunde anvendes utenfor landets grænser. Nu
blev hæren organisert saaledes, at der ikke blev bundet
flere aarsklasser inden landet end der trængtes som besæt
ningstropper.
Av statsraad Lowzow var foreslaat 20 aarsklasser i ett
opbud. Større interesse end dette forslag hadde imidlertid
hans idéer om vor befalsutdannelse. Under krig vil der altid
trænges en større befalsstyrke end i fred, dels for at gjøre
selve opsætningen fuldt effektiv, dels for at erstatte den store
avgang, som under krig regelmæssig finder sted inden befalet
paa grund av ringe brukbarhet, sygdom og død. Her vilde
Lowzow i stor utstrækning gjøre anvendelse av de forskjel
lige faglige høiskolers studerende ungdom og gi denne en pas
sende forskole i fred o. s. v. Lowzows idéer har sin store
interesse, men man fandt som sagt dengang paa sakkyndig
hold, at deres praktiske gjennemførelse i ethvert fald vilde
utkræve undersøkelser og förberedelser, som ikke maatte for
sinke den ny hærordnings gjennemførelse.
Efteråt hærordningssaken var utsat, sammentraadte den
forsterkede militærkomité atter høsten 1908 til forsat arbeide.
Allerede i august var der imidlertid nedsat en anden
komité av sakkyndige, etslags «overdomstol», der «übundet av
saavel den forsterkede militærkomités som departementets
tidligere standpunkt kunde uttale sig om saken» (generalløit
nant Hoff, rigsadvokat Smedal, generalmajor H. B. Hansen,
generalmajor Keilhau, oberst Strugstad, overbibliotekar Drol
sum, fanejunker Inderberg og fabrikeier Kleist Gedde). Denne
departementale komité slutter sig til den forsterkede militær
komités flertal med hensyn til opbudsordningen, hvorefter
regjeringen her gav efter.
De dissenser, som forøvrig forelaa om diverse ganske
vigtige punkter, vil det her føre for langt at gaa ind paa.
I det store og hele er den hærordning, vi omsider fik,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free