Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre søstre..
187
in ere end rimelig at samfundet paa alle maaler letter den
artige og beskedne pike tilværelsen, hvis hun vil akceptere
den ydmygende forsikring om at hendes handlinger er uten
betydning for andre end hende selv og et sterkt begrænset
antal likeledes ubetydelige personer. Saa faar hun da vite
alt i barndommen at et egteskap kan gjøres omigjen og de
naturlige følger av menneskelivets mest ekstatiske
lyksalig-het kan undgaaes. Det er rigtignok galt lært: skilsmisse kan
bare for de færreste gjøre et egteskap uskedd, og vil man ikke
nøies med en noksaa lunken ekstase, maa man resikere
«følgerne» — men den endnu uerfarne sjæl, der er opdraget i
moderne ydmyghet, har egentlig bare selvmordet at falde tilbake
paa, hvis den endnu huser menneskets primitive og hovmodige
længsel efter den absolut avgiørende og uomgiørlige handling.
For helt at forstaa kvinderne fra begyndelsen og midten
av forrige aarhundrede maa man huske at den tids
opdragere ansaa menneskesjælens oprindelige hovmod for
inkurabelt. Hver eneste liten ubetydelig ungpike flk ha i fred
forestillingen om at hendes hviskede ja og nei hørtes i
universets centrum og hendes dyder og udyder, hendes kampe,
hendes seire og hendes nederlag var av betydning hinsides
stjernerne.
Det var i en slik atmosfære, som er vore dage fremmed,
at presten Bronte’s døtre vokste op.
IV.
De hadde en lykkelig barndom, endda den lignet ikke
andre barns. Faren var streng — de skulde vænnes til
haardfør nøisomhet, og de fik bare tarvelige klær, tarvelig mat og
et værelse uten ildsted. Tanten var streng — smaapikerne
skulde lære husarbeide tilbunds. Og Tabby paa kjøkkenet
var streng — en høk over barnene, men hun vaaket over
dem som en høk over sine unger. Til gjengjæld hadde de
alt det bedste barn kan ha: de var en stor søskendeflok som
holdt trofast sammen, de største smaapikerne tok sig
moderlig av de smaa og de smaa beundret de store og hang ved dem.
Og de fik leve sit eget liv i fred og frihet, bare pligten var
unnagjort. De traakket rundt oppe i heien. Gutten
Bran-well fandt snart veien ned i landsbyen, og den vakre kvikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
