Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Ret og kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Fredrik Stang.
som dog hovedsagelig skrev sig fra samme tidsalder, og som
desuten var hentet fra nær beslegtede folkeindivider. Den
nye retning spænder sin forskning over alle folkeslag uten
hensyn til det indbyrdes slegtskap, og den spænder over alle
tidsrum i menneskenes historie. Uagtet den endnu er i sin
begyndelse, har den ikke bare git rike løfter, men ogsaa sikre
resultater. Av det, jeg alt har sagt, kan jeg ta eksempler,
som viser, hvilket utbytte den gir. I de ældste romerske
kilder, særlig i de 12 tavlers love, finder man enkelte træk,
som minder om det germanske bøtesystem. Disse træk stod
man før uforstaaende overfor; nu forstaar man dem, og
man kan læse en hel tidsalders ret ut av dem: et bøtesystem,
som svarte til germanernes, ligger utvilsomt forut for den
romerske ret, vi kjender. Det vilde selvfølgelig hat stor
interesse, om vi kunde skaffet os direkte kundskap om det
romerske bøtesystem; i hovedsaken kan vi imidlertid
rekonstruere det ved at fylde de tomme huller ut med det, vi
vet om bøtesystemet andenstedsfra. Paa samme maate kan
vi nu i den korte, før saa indholdsløse meddelelse om, at
ager publicus blev delt, se en stor økonomisk omveltning
foregaa for vore øine. Det nye syn paa retshistorien lar os
ogsaa ane retsutviklingens grund. For os blir ikke som for
den ældre slegt retshistorien sukcessiv dogmatik; den blir
skildringen av en evig, aldrig hvilende utvikling. Det er
utviklingslærens tanker og noget av den nye tids
materialistiske syn paa historien, som nu, sent men sikkert, fly ter ind
i den retslige tænkning. Man har tvistet meget om, hvorvidt
der kan paavises en lovmæssighet i menneskehetens historie.
At de love, som gjælder der, ikke har naturlovenes
absolut-het, er sikkert; at der i hvert fald i rettens verden er en
utpræget lovmæssighet, lar sig imidlertid ikke negte. Idet
den moderne retshistorie søker tilbake til de bevægende
kræfter i retslivet, vides kredsen av dens kilder ut; ikke
bare de gamle love, men ogsaa alle andre kulturminder
bringer materiale til bygningen, fordi de skaffer os kundskap
om den kultur, som retten utspringer av.
Ogsaa for romer retsstudiet har den universelle
retshistorie bragt store fordele. Før stod den romerske ret
for tanken som en isolert fremtoning, som bare kunde for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
