Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. C. Hammer: Nikolai II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Keiserparrets indtog i salen skapte en ny stemning. Alles
blik samlet sig — ikke om tsaren, men om keiserinden.
Selvherskeren over alle russere var der neppe nogen som la
merke til, selv i det øieblik da han faktisk traadte frem for
at gi noget av magten fra sig. Som han stod der
undersætsig og spinkel i sin enkle, mørke uniform med
hermelinkaapen liggende paa tronstolen, som om dette magtens attribut
aldeles ikke vedkom ham, gjorde han i virkeligheten alt for at
bringe sig selv i glemmeboken. Det lykkedes i en
utstrækning som var likefrem ildevarslende. «Han saa ut,» sier
Mr. Dillon, «som han var kommet dumpende ganske
tilfældig ind i tronsalen som en helt overflødig mand, som ikke
hadde faat sig anvist nogen bestemt plads der.» Derfor
hadde hans tale heller intet bud til folkets repræsentanter.
Grunden til at keiserinden traadte saa sterkt i
forgrunden ved denne leilighet, var ingen tilfældighet. Alexandra
Feodorovna — som hendes russiske navn lød — var ved
sin ankomst til Rusland tolv aar i forveien blit mottat
med almindelig sympati; men i løpet av nogen aar hadde
hun i sjelden grad opnaadd at støte sine omgivelser fra sig.
Fra aristokratiet forplantet hendes upopularitet sig til videre
kredse. Hun tilskrev det længe den omstændighet at hun
ikke hadde nogen søn. Hun tok feil. Selv den lille
tronarving bragte, da han endelig kom, ikke et streif av
popularitet med sig til denne kvinde som ikke med urette er kaldt
«en Marie Antoinette uten modet og de mandige egenskaper
hos denne ulykkelige dronning».
Alexandra Feodorovna synes paa det tidspunkt vi her
taler om, mere og mere at ha glemt de hensyn hun skyldte
tsaren som rigels øverste repræsentant og symbol, bortset fra
den omstændighet at han var hendes mand. Japankrigens
ulykker hadde i virkeligheten ikke gjort noget indtryk paa
hende. Glæden over den lille tronarving stillet alt andet i
skyggen, og i kraft av sin stilling som mor, gav hun den
selvgodhet som er et drag i hendes karakter, større spillerum
end hittil. Det var paatagelig at hun paa en likefrem pinlig
maate begyndte at blande sig i rikets politik. Tsaren fandt
sig i det med den eiendommelige passivitet, som har været
hans livs ulykke, og i løpet av nogen aar blev det mere og
mere paatagelig at Rusland politisk og økonomisk blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
