Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: 9250 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
trætter om en strimmel fattig jord, vil ihvertfald vite, at mange
av dem kunde procedere like tappert paa materielle goder
som den «moderne mennesketype».;
Dr. Simonsen utstyrer dem imidlertid ensidig med «sjæl»,
med «aabenhed, frimodighed, oprigtighed, sagtmodighed, blid
hed forenet med bestemthed, gavmildhed forenet med per
sonlig nøisomhed, retsind, blyhed, visdom og naivitet». Det
förekommer mig, at dette schema er lovlig ufuldstændig. Jeg
savner mange substantiver der. Jeg ser en «type», jeg kom
mer ikke til kundskap om levende mennesker. «Sagtmodig
hed, oprigtighed, retsind, blyhed, visdom», —jeg maa tilstaa,
at det er andre begreper som trænger sig i forgrunden under
læsningen av Njaals saga eller Gregors frankiske historie,
trods Njaal eller Sigebert av Austrasien.
Oprigtigheten var neppe den sterkeste dyd hos de gamle ;
sterkest var den, nåar den kom i følge med brutaliteten. Og
jeg har ikke indtryk av, at listen altid blev regnet til de av
gjorte laster. Rigtignok fortæller Konrad Simonsen, at «seiv
kvindelist og vennesvig var ret uforstaaelig for disse fredelige
krigere (!) og krigeriske bønder». Men det gamle Haavamaals
livsvisdom gaar ham ret imot: «Møens ord skal ingen tro,
ikke det som en kvinde sier ; ti over rullende hjul blev deres
hjerte bygget, og svik blev lagt i deres bryst. > Det gamle
digt kjender nøie det venskap, som «i fem dage brænder
hetere end ild og slukner, nåar den sjette kommer». Og
mere end én gang anbefaler kvadets ordsprogsmæssige vers
at «tale fagert og tænke falskt».
Konrad Simonsen apellerer til «de nationale gutter i de
norske folkeeventyr». Oprigtig talt forstaar jeg ikke, hvor
dan han kan stille Askeladden op som en motsætning til
«alle snu og beregnende naturer». Askeladden regner ganske
bra. Men derfor kan han meget vel være god germaner.
’ Naar dr. Simonsens ideal i virkeligheten er saa tvetydig,
synker interessen for hans (og W. Rathenaus) teori om, at
verdens «avgermanisering» er skyld i vor tids paastaaede
materialisme. Racen er ikke ren længer, heter det; den har
blandet sig med jøder og med den urbefolkning, som ger
manerne i tidernes morgen undertrykte og gjorde til et træle
folk. Blodet er blit daarligere. Trælenes feighet og ondskap
er gaat ind i det. Det er en trøstesløs teori; men det fik jo
78
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
