Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktør Thommessen.
enkelt parti kunde ikke optræde med fornøden autoritet paa
landets vegne. Den 27de mai 1895 skriver bladet:
«Nu gjælder det ikke at konstatere, hvem af Partierne har Ret - det
er en underordnet Sag. Men det gjælder at skabe et almindeligt Sympatiens
Grundlag for, hvad der er Fædrelandets Ret.»
Det var visselig efter en sterk indre kamp, at Thommes
sen gik over paa denne linje. Endnu saa sent som i 1894
hadde «V.G.» skrevet om høire, at det «vilde lokke det
norske Folk til at beskjære sin Ære og sin Selvstændighed»
og at «Høire vilde krybe til Forhandling som ynkelige Pro
vinsboere», «det blaagule Kompani, og meget i samme tone
art. Nu gjaldt det at samle landet, - altsaa strek var för
tiden, ogsaa den mest nærliggende.
Ogsaa paa den anden side var forstaaelsen herav begyndt
at dæmre. Sverige hadde i 1885 paa egen haand ændret for
men for diplomatiske sakers behandling derhen, at de kom
under sterkere svensk konstitutionel kontrol og ansvar de
blev i unionens første tid nærmest betragtet som et kongelig
pnvatanliggende - uten at Norge var git adgang til at føre
tilsvarende indseende med disse fællesanliggender Sverige
hadde videre i 1895 opsagt mellemriksloven og derved brutt
et av de sterkeste interessebaand mellem rikerne
forelaa der, om end ikke officielt, nok av tegn paa at indfly
delsesnke kredse i broderlandet ikke vilde vike tilbake for
med vaabenmagt - om saa skulde paakræves at opret
holde den unionelle status quo, som alle partier i Norge
fandt utilfredsstillende.
Det kom derfor til alle sider som en lysning, at partierne
kunde møtes, seiv om dette skedde under pres utenfra. «V. G »
gik med fuld musik over til den fri forhandlings program
og vendte sig sterkt mot de 24 venstremænd, som stemte mot
dagsordenen. Men end sterkere mot dem, som stemte for,
men i sine præmisser søkte at undergrave beslutningens be
tydmng, særlig «den politiske snurrebas fra Bratsberg amt»
hr. Ullmann. Ved aarsskiftet 1896 fastslog bladet, at ««V.G.»
er ikke Organ for nogetsomhelst udenfor sin egen faste Over
bevisning», og det behandlet blandingsministeriet Hagerup
av 1895 med stigende respekt. Da saa venstre hadde seiret
ved valgene i 1897, og det i 1898 blev overdraget Steen at
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
