Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Didrik Arup Seip: Den nye rettskrivning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nye rettskrivning.
ikke blind for, hvor umuligt det er, saa længe sproget ikke
seiv har det. Og vort sprog har det ikke. Vi lever i en
sproglig overgangstid, hvis ulemper ingen kan unddrage sig.
Heller ikke skolen. Er ikke sprogbrugen fast og
afsluttet, saa kan ikke skolen behandle den som
om den var det. Hvor nyt og gammelt, hvor fremmed
og hjemligt strides og danner dobbeltformer i sproget, der
faar ogsaa skolen finde sig i dobbeltformer. Det er jo for
livet, ikke for gamle bøger, skolen skal udruste barnet for
det levende liv, som stadig er i udvikling. Svigted da ikke
skolen sin opgave, om den bare førte lærlingen ind i en
ældre afsluttet sprogform, én som dag for dag trænges mer
til side af udviklingen? Den slegt som skal bruge fremtidens
sprog, har fremfor alt krav paa ikke at blive stængt ude fra
det groende i sproget.»
Dette gjelder iår som i 1893. Likesom det den gang
var folkeskolen som gikk i spissen med de valgfrie former,
så må det være nå også. Mens de rene rettskrivningsfor
andringer de obligatoriske må kunne gjennemføres i
alle skoler temmelig fort, bør de valgfrie komme mer sukses
sivt, først og fremst i folkeskolen. Men det er klart at de
ikke kan la være å gripe inn i den høiere skoles arbeid
alt nå. Rettskrivningskomitéen foreslår at visse lesestykker
f. eks. eventyr skal optas med de nye former fullt
gjennemført. Ord med diftong og hunkjønnsartikel vil derved
få en anerkjent stilling i den høiere skole også.
Det er altså ikke «en splinter ny forskrift» slik som
hr. Krogvig hevder at folkeskolen går i spissen. Vi gjorde
det samme i 1893, og det var Moltke Moe som satte det i
verk da han slo fast formen i Rolfsens lesebok.
Det er flere påfallende oplysninger i hr. Krogvigs artikkel.
Jeg kan la de fleste ligge. Men et par ting vil jeg gjerne
nevne. Det virker underlig når han hevder at forandrin
gene i landsmålet ikke vil få støtte hos «landmålets skrivende
folk». Det faktiske er at de aller fleste forandringer i lands
målet de er slett ikke så små og få som hr. Krogvig vil
gjøre dem til l har god støtte i den nyere landsmålsliteratur.
1 Hr. Krogvig har kanskje misforståt innstillingen på dette punkt like
som endel andre som har uttalt sig offentlig. Jeg er naturligvis på det rene
med at landsmålet i fremtiden må komme til å ta ennu mer hensyn ti det
almindelige enn til det oprindelige.
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
