Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
kende og alt giennemtrængende ideal opgave, som kunde
amle og ordne de aandelige kræfter, som kunde være en
naalestok for litet og stort, som kunde vise folket et værdig
maal og virke løftende paa dem. En slik løftelse var merk
3ar og virksom, dengang hele folket forenet sig for at op
naa fuld uavhængighet fra Sverige, og det saa sig stillet over
for spørsmaalet være eller ikke være. De varmeste fedre
landsvenner haabet dengang at folket skulde redde denne
idealitet over i den nye tid, i sit nye liv. Dette haab er ikke
gaat i opfyldelse. Tvertimot. Hverdagen, splittelsen, nytte
hensynene blev de herskende. Materialisme og amerikanisme
har gjort rivende fremskridt; den ulyksalige turisttrafik har
ogsaa nedbrutt meget. Det som gir guid og gods vurderes
og prises som velsignelsesrike fremskridt. Dertil kommer
(som desværre ogsaa hos os tyskere) overvurderingen av død
skole- og bokviden. Den skapende originalitet skades av
denne overvurdering, som befordres av den seminaristiske
halvdannelse og av överproduktion av litteratur, som har be
stemmende indflydeise paa den offentlige mening, skjønt de
staar folkelivets skapende kræfter meget fjernt. Dette er den
nye aand, som Knut Hamsun fuld av vrede og bitterhet har
slynget sin bok «Den sidste glæde» i ansigtet, og for hvem
han siden i romanerne «Børn av tiden» og «Segelfoss by»
har holdt frem et speil der viser billedet av det falske frem
skridt. Hvor man støter paa den norske folkekarakters ur
metal, tinder man det egte og godt nok, men «den nye aand»
har megen talmi paa samvittigheten. For tiden er den store
masse av folket langfra istand til at se den fare som her er
gjemt; man er stolt over «fremskridtet» og glæder sig over
landets industrialisering og kapitalisering, som skrider hurtig
frem. Den urgamle adelige norskhet trænges tilbake, og det
er bare nogen faa utvalgte vidtskuende aander som ser og
fatter folkets nød, og som kræver en förnyelse indenifra.
Men fornyelsestankens forkjæmpere har mange vanskeligheter
at overvinde : landets utsatte stilling, som mangen gang kan
tvinge dem til at ta parti kanske mot sit eget land, deres
mangel paa organisation, og endelig «den kompakte majoritet»
som allerede Ibsen har hudflettet.
I saa maate er Sverige heldigere stillet. At særdeles
mange av de her paapekte tilstande og opgaver er fælles for
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
