Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Kanadas digter (Robert Service) - Rullesten - De smaa stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
Han gik galt, han gik galt, og hans baal blev til røk;
hvad han giorde, det blev bare halvt.
Paa ham har livet sat sin lillebitte spøk;
det er tiden at le av det alt.
Haha! Han hører til de bortkomnes hær,
skulde aldrig fange førende vind.
Det er baaret ham fra barn av i brusk og ben han er
en rullesten
en av dem som ikke klaffer ind.
DE SMAA STEMMER.
Der staar et rop fra vidderne. Min egen, hør det vugges.
Fjerne sange, blir du bange, du som holder av mig saa?
Hulker du i søvne elskte? Dine øienhaar de dugges.
Kan du høre de smaa stemmer som vil ha mig til at gaa?
Gaa ifrå dig! De smaa stemmer rummer tusen melodier
nordenvindens, vestenvindens, saa fra fjeld og saa fra fly.
Nat og dag de taler til mig; vet du hvad det er de sier?
«Han var vor førend du fik ham, vi begjærer ham paany.»
De begjærer og fortærer den som engang har förnummet
ensomhetens øde alvor som blev vinterviddens del.
Evighvite sletters dragning der er grænseløs som rummet.
Stemmer klager, stemmer klynker, som om huset hver er sjæl.
For de savner mine leirbaal, som var første lys der skinnet
fra en hvit mands vei og virke i det store ødes skjød.
Venneløs jeg søkte til dem, men med drøm og daad i sindet ;
og de hilste mig som venner og blir venner til min død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
