Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørg. E. Møller: Rets-staten - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rets-staten.
naturværdier (petroleum, kul osv.). At man har «kjøpt>
en naturheilighet, ophæver ikke denne uret. Ti ingen penge
sum kan i værdi svare til den ting at eie det for ethvert
menneske ufortapelige, uerstattelige. Ydelse og motydeise
svarer ikke til hinanden. Der er ikke like for like.
Men ikke alle naturherligheter kan deles likt. Heller
ikke har de nulevende ret til at foreta nogen deling som
skal giælde kommende generationer. Ethvert tiltrædende
medlem av samfundet har nøiagtig samme ret til naturens
og de samfundsskapte værdier som alle andre. Der er kun
en ordning mulig: Alle de der sitter inde med naturherlig
heter (dyrkningsjord, skog, gruber, byggegrund osv.) skal for
denne sin særret refundere til samfundet, hvad der med
rette er samfundets d. v. s. betale en ved lovlig taksering
fastsat avgift for de natur- og samfundsskapte værdier
han har raadighet over. Denne avgift blir da alles eiendom,
danner et fællesfond.
Dette fællesfond er det staten paa samtlige borgeres vegne
skal raade over.
Men dette fællesfond maa kun gaa til virkelige fællesop
gaver. Kun nåar fællesfondet gaar til virkelige fællesop
gaver, faar enhver sit.
Statens magt og evne hitrører kun fra fælleseiendommen.
Statsmagten seiv eier intet. Den er kun kaldet til at forvalte
laant gods. Den maa derfor forvalte det efter de sedvanlige
regler for laan : at enhver faar sit tilbake. Og da laanet er
fællesgods, kan den retmæssige anvendelse kun ske til op
gåver som i like grad kommer alle tilgode.
Det er altsaa retsdemokratiets forutsætning 1) at der gives
omraader som er individets egne, og i enhver henseende
hellige og ukrænkelige, m. a. o. særeiendomme som ingen,
end ikke staten, kan røre, 2) at der paa den anden side gives
fælleseiendomme som den enkelte ikke kan beslaglægge, men
som tilhører alle i like grad. Kun denne fællesformue staar
til statens raadighet.
Som man ser betegner disse grundsætmbger et avgjort
brud med statens nuværende ordning. Statens magt og
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
