Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
sikre paa retfærdighetens grund den sande orden og den
materielle sikkerhet.»
Det er derfor kun én vei til seieren, og den fører gjen
nem oplysning og opragelse. Vi maa arbeide og praktisere
vore doktriner. La os derfor samles i et løsen: Samar
beide! Laboremus!
Paa en ganske anden maate skulde Gambetta gjennem
føre dette program, det blev ikke i fred, men i krig han
skulde bevise at republikken var Frankrikes frelse.
Det heter i flere historiske verker, at Gambetta var mot
krigen, og selv har han senere betegnet plebiscitet og keiser
dømmet som krigen, men Ollivier har paavist, at det er en
sandhet med betydelige modifikationer, og kun ut fra den
forutsætning kan man forstaa Gambettas tale i kammeret.
Gambetta misbilliget likesom Thiers keiserens utenrikspolitik
og hans falske nationalitetspolitik til Frankrikes skade. Han
beklaget at Napoleon hadde latt Danmark bli slaat til jorden,
at han ikke hadde støttet Østerrike, at han søkte at sjakre
med Belgien og Luksemburg, og han ansaa Tysklands sam
ling for den største fare, som truet Frankrike, og han for
langte derfor i parti møter, at man skulde kræve gjennem
førelse av Pragerfreden, demolering av tyske grænsefæst
ninger og grænsereguleringer.
Han ansaa derfor en krig med Preussen for at være
national, og med sin klare intelligens forstod han, at den
kanske vilde avgjøre spørsmaalet om den franske eller ger
manske races overvegt. Men netop fordi krigen hadde den
betydning, forlangte han sammen med Thiers den 15de juli, at
Ollivier skulde fremlægge de krænkende depecher, forat man
kunde faa vite, i hvilken tone man hadde vovet at tale til
Frankrike. Netop fordi den moralske styrke var alt i verden,
var det nødvendig at se, om Bismarcks depeche var av den
natur, at krigen var berettiget og ikke bare dynastisk, og det
gjaldt baade for Frankrike og Europa at vite paa hvis side
retten var.
Og han rettet med fuld grund det angrep paa ministe
riet, at naar de franske regimenter gik over Rhinen, stod
dette stik i strid med keiserens tidligere politik.
Historien har vist at Gambetta hadde ret. Uagtet han
ikke fik fremtvunget oplæsningen av depecherne, var han
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
