Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 - Samtiden. 1910.
SUavanker og Arvelighed.
skei. Hos Hønsene er det derimod Hønerne, der leverer to
Slags Ægceller; Hanens Bidrag er kun af een Slags.
Hos Mennesker er der en Række Skavanker, som viser
en med Kønnet vekslende Dominans, saaledes først og frem
mest den almindelige saakaldte Rødt-Grønt-Farveblindhed.
Denne Skavank skyldes Tilstedeværelsen af et særligt Anlægs
element (ellei noget galt ved et saadant); og det er saaledes,
at Kvinder ikke bliver farveblinde, med mindre de har dob
belt Dosis deraf. Derfor er der langt, langt færre farveblinde
Kvinder end Mænd; disse bliver farveblinde blot med een Do
sis. Fejlen er altsaa dominerende hos Mænd, men «vigende»
(recessiv) hos Kvinder; følgelig gaar mangen normalt seende
Kvinde om med det nævnte uheldige Anlægselement i een
Dosis.
Halvdelen af hendes Ægceller vil faa det; og hvis Man
den er normal, vil derfor Halvdelen af Børnene have Ud
sigt til at blive helt fri for Anlægget. Af den anden Halvdel
vil kun Sønnerne blive farveblinde, Døtrene derimod vil bære
Anlægget skjult. En nærmere Undersøgelse af Farveblind
hedens Arvelighed viser nu ret indviklede Forhold, betinget
af at det nævnte Anla*gselement ikke synes at kunne følges
med det Hankøn bestemmende Element: Mænd kan vist der
for aldrig blive ensdobbelt farveblinde, og de kan kun «arve
Anlægget fra Moderen desværre er een Dosis nok !
Udviklingskaarene kan ogsaa have Indflydelse paa
Dominansen. Jeg mindes intet Eksempel fra Mennesker eller
højere Dyr, men hos Planter og f. Ex. Fluer er der ikke faa
Tilfælde, som, før de blev klarede, voldte overmaade stor
Forstyrrelse i Undersøgelserne, der kunde gi ve ganske mod
stridende Resultaten navnlig havde Temperaturen stor Ind
flydelse hos Bananfluerne i Morgan’s berømte Materiale.
Dog lad os nu holde os til Menneskene. Af de ydre Kaar,
som her kommer i Betragtning, ligger Ernæringsforhold og
andre hygiejniske Ting, og da navnlig Infektioner, os mest
paa Hjerte. Hvad -Træning og anden speciel Opdragelse kan
bevirke paa Individernes hele personlige Beskaffenhed, er
iøjnefaldende nok. Herved maa det dog straks bemærkes, at
Uddannelsens Resultater falder højst forskellig ud, eftersom
de «Anlæg» (nu i Ordets vage almene Betydning) er beskafne,
som Eleverne møder op med. Og, nåar man er ude over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
