Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Skavanker og arvelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. Johannsen.
den første elementære Undervisning, søger man dog vel hyp
pigst en Uddannelse eller Bestilling, der nogenlunde «ligger
for» en. Altsaa her sker der i alt Fald ofte noget i Retning
af V alg af de Kaar, man vil leve under! Dette maa aldrig
tabes af Syne, nåar vi taler om Kaarenes Indflydelse paa
Menneskenes Børn, seiv om mange, der ikke kommer paa
deres rette Hylde, ikke just behøver at have gjort sig skyl
dig i letsindigt Valg af Levevej.
Naar Talen er om Arvelighed, har man i sørgelig Grad
forsømt at holde Kaarenes Indvirkning paa Individernes rent
personlige Beskaffenhed ude ira Spekulationer over
formentlig Arvelighed af saadan Paavirkning. Ikke blot
Diglere, Pædagoger, Præster og andre Samfundsforbedrere, men
sandelig ogsaa ansete Naturhistorikere har paa deres Sam
vittighed megen løs Snak om «arvelig» fæstnede Tilpasnin
ger. I saa Henseende er der løbet meget Sludder i Traad
med det gode og sunde, der brød igennem med Udviklings
tanken. Darwinismens Flom har skyllet forskellige Fejlsyn
ud over Verden. Dertil hører i første Linie Førestillingen
om, at de Tilpasninger til givne Udviklings- eller Leve-Kaar,
som hvert enkelt Individ faktisk opviser, skulde blive «over
førte» til Afkommet og saa ved fortsat Indvirkning i Genera
tionernes Løb, lidt efter lidt blive «arvelig fikserede». Den
som beskrivende Zoolog og Botaniker geniale Franskmand
La mar ek, paavirket som han var af sin Lærer Buffon
og andre af Oplysningstidens Mænd, har i forrige Aarhun
dredes Begyndelse sat denne Forestilling i System; og denne
saakaldte Lamarckisme har vist sig at være en af de mest
sejglivede videnskabelige eller rettere filosofiske Ukrudtsdan
nelser, som man næsten kan fortvivle over. Alt hvad om
hyggelig experimentel Arvelighedsforskning i de sidste tyve
Aar har bragt til Veje, fremfor alt Paavisningen af, at der i
Anlægspræget findes bestemte, klart og skarpt adskilte En
heder, taler tydeligt nok imod den taagede, vage Forestilling
om successive Karakter-Paavirkninger af i stigende Grad arve
lig Natur. Lamarckismen bunder i Virkeligheden i Overfla
diskhed, i rent udvortes Studium af Naturen, i manglende
vigtig Erkendelse af, at Fremtoningsprægene under Forskel
lige Kaar falder forskelligt ud med seiv samme givne Anlægs
præg som Grundlag, altsaa uden at dette i mindste Maade
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
