- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tredivte aargang. 1919 /
163

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sopp: Folke-ernæringen i fremtiden — specielt hos os

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fol ke-eruæringen i fremtiden.
Min personlige mening er at i fremtiden maa ikke en
eneste melkedraape eksporteres før folkets nød
vendige behov er dækket. Dette maa et vordende er
næringsvæsen sørge for.
Vi faar først omlægge vor melkeindustri med det hjem
lige marked for øiet, før vi eksporterer. Det norske folk
maa ha melk og melkeprodukter forut for andre.
Og her mener jeg ogsaa at en hovedindvending mot et
altfor intenst kornbruk ligger. Det er mulig at vi kan ha
baade —og, baade melkebruk og kornbruk, men der er og
saa en mulighet for at vi maa vælge et enten—eller.
Hr. kaptein Sandberg paa Hedemarken har her vist os
en vei som muligens kan føre til maalet baade—og, ophjælp
av beiter ne. Ved at skaffe gode beiter ved grøftning og
gjødsling av dem, kan melkeproduktionen fremmes uten at
kornarealerne lægges beslag paa til for.
Og veidirektør Krag har forlængst faat ret fjeldvid
derne maa utnyttes mere. Ogsaa det vil bidrage til baade—og.
Alt dette maa utredes og planlægges snarest.
Min personlige mening er at vor fremtid og fremtids er
næring ligger mere i kua og grisen og sauen end i kornet.
Ti vi maa ikke glemme at bort fra melkediæten kommer
vi aldrig.
Muligens bort fra en sterk kjøtdiæt. Men da gaar veien
ikke til byg og havre, vistnok delvis til rug, endmere til po
teter, men fremforalt til hvete og til frugter og mere
sukker.
Og da har syden med sin enorme solenergi frembragt
talrike næringsmidler som i høi grad tiltaler vore sanser og
befordrer vort velbefindende, samtidig som de er høist
næringsrike og letfordøielige. Baade derfor og paa grund av
sin billighet vil de bli en vigtig bestanddel av fremtidens
kost ogsaa hos os. .leg skal bare nævne bananer og
d a d 1 e r.
Begge disse frugter forener velsmak med letfordøieligbet
og stor næringsværdi. Før krigen var bananen i mange lande
paa vei til at bli et folke-ernæringsmiddel. Der var ogsaa
en begyndelse hos os. Den har litt større næringsværdi end
poteten, eileis noksaa lik den i værdi. Men den kan spises
raa som en ren delikatesse, og stekt nåar det beskyttende
163

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1919/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free