Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner-Hegge: De store hukommelseskunstnere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorleif Gröner-Hegge.
kunstneren Riickle, det gjælder imidlertid i endnu høiere
grad om frk. Bergh. Ogsaa hendes fremgangsmaate kan karak
teriseres ved ordene indre visuel rekonstruktion av
stoffet, lokali sa tion i et indre rumlig billede, kompleks
oggruppedannelse, hjælpeforestillinger. Sam
menligner vi imidlertid denne frk. Berghs bearbeidelse av
stoffet med Riickles, finder vi, at der ikke bare er væsentlige
likheter, men ogsaa vigtige forskjelle at paapeke.
Frk. Bergh hensætter sig før indprentningen i erindringen
til et bestemt, mere eller mindre fjerntliggende sted, f. eks. et
bestemt værelse, som hun tidligere har opholdt sig i; hun
danner altsaa, som oldtidens mnemoteknikere, et indre
stedsbillede, hvor hun under indprentningen kan lokali
sere de indre sifferbilleder. Dette indre stedsbillede ligner
Riickles indre rækkebillede, forsaavidt som det er et sara
menhængende rumlig hele, hvor rækkeleddene lokaliseres paa
forskjellige pladser, men skiller sig igjen fra det, forsaavidt
som det ikke bare er et rumlig skema, men ogsaa har et
saglig indhold. De billeder som lokaliseres i det indre
stedsbillede, maa lokaliseres paa en saglig bakgrund, i billedet
av et værelse f. eks. mot væggene, gulvet eller møbler, som
er placert der.
Nu maa jo selve stedsbilledet ikke nødvendigvis inde
holde saameget mere fantasi end det indre rækkebillede,
frk. Berghs stedsbillede var saaledes i regelen et erindrings
stedsbillede.
Til gjengjæld vil vi imidlertid finde, at der hos frk. Bergh,
i motsætning til hvad der finder sted hos Riickle, kan ligge
fantasi i sifferbillederne seiv. De gives en saglig bak
grund; men dette medfører, at det falder forholdsvis naturlig
at gjøre dem seiv til saker og personer 1.
I frk. Berghs sifferbilleder kan der da for det første ligge
sakdannende fantasi. Det er ikke alle indre synsbilleder,
ja ikke engang alle visuelle sakbilleder, som er saglige i den
forstand, at erfaringer om gj enstandenes ikke-synlige
1 Slike «synopsier» kjender psykologen idetmindste fra litteraturen, og
mange andre vil vite hvor tilbøielig de er til at belive siffertegnene paa denne
maate. Man sammenligne Th. Flournoy: Des phénoménes de Synopsie.
Paris et Genéve 1893. Det som i denne sammenhæng maa interessere os, er
den omstændighet at frk. Bergh bruker «synopsierne» i memoreringens.
tjeneste.
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
