Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Carlsen: Av jernbanestyrets saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Carlsen.
som ingeniørerne, og de mindre dygtige er det jo ingen særlig
akkvisition for jernbanen at faa.
Fra jernbanestyrets side er der gjort gjentagne hen
vendelser til Arbeidsdepartementet om at faa truffet en for
jernbanen tilfredsstillende ordning av disse spørsmaal. Der
er svaret, at ingeniørlønningerne ved jernbanen maatte sees
i forbindelse med den løn, som staten betalte sine embeds
mænd, saasom politimestre og sorenskrivere. Statsbanerne
maatte altsaa betragtes ikke som en forretning, men som en
del av statens embedsverk. Jernbanens ingeniører er imid
lertid ikke embedsmænd. Ja, der findes ikke en eneste
embedsmand ved statsbanernes hele administration. End
ikke distriktscheferne, jernbanedirektørerne og generaldirek
tøren, som alle ansættes ved kgl. konstitution, er embeds
mænd. De kan avskediges naarsomhelst. Ingeniørerne kan
avskediges med 3 maaneders frist. Under disse omstændig
heter synes sammenligningen med uavsættelige embedsmænd
som sorenskrivere og politimestre ikke at være avgjørende.
Hertil kommer, at der paa langt nær for staten knytter sig
de samme interesser til at ha dygtige politimestre og soren
skrivere som til at ha dygtige ingeniører. En mindre dygtig
sorenskriver f. eks. kan vistnok komme til at avsi mindre
heldige eller mindre vel funderte domme. Men de direkte
virkninger herav strækker sig dog ikke utenfor vedkommende
parters interesser. En mindre dygtig jernbaneingeniør kan
bortskusle for staten økonomiske interesser, som i værdi
utgjør det mangedobbelte av hans løn, og hvad der er endnu
langt vigtigere, han kan sætte paa spil interesser, som berører
mange menneskers sikkerhet for liv og lemmer.
Forøvrig er det vel ingen anden utvei end at forhøie
lønningerne ogsaa for de nævnte embedsmænd, hvis de nu
værende lønninger er for lave til at der melder sig kvalificerte
ansøkere.
Av Stortinget ifjor fik departementet bemyndigelse til at
foreta «konduitemæssige skridt» til regulering av ingeniør
lønningerne. Departementet fortolket imidlertid denne be
myndigelse saa snevert, at man kom op i store vanskelig
heter. Jernbanestyret, som hadde en anden opfatning av
denne bemyndigelse, henstillet til departementet at forelægge
spørsmaalet for Stortingets jernbanekomité paa det over-
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
