Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Nemiroff: Fikenblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fikenblade.
«partier»: Socialrevolutionære, internationalister, socialistisk
folkeparti, anarkister o. s. v.
Det vilde være en stor vildfarelse at tillægge disse partier
nogen væsentlig del av fortjenesten av at ha fremkaldt mars
revolutionen 1917. Heller ikke i den nærmest følgende tid
spiller de nogen fremtrædende rolle. Først under stridig
heterne om hvordan revolutionen skulde befæstes, kom de i
forgrunden. Bolsjevikerne, som altid hadde været tilhængere
av centraliseringen og den individuelle magt, forlangte at
regjeringsmagten skulde lægges i hænderne paa arbeiderne
og dette blev saa proklameret som en ny lære: bolsjevismen.
Denne, lære støtter sig som bekjendt paa den socialistiske
om «proletariatets diktatur» men i virkeligheten har den
intetsomhelst at gjøre med denne.
Efler Karl Marx og hans efterfølgere stod proletariatet,
industriarbeiderne, som én stand eller «klasse» i kamp mot
«kapitalen», som var personificeret i «bourgeoisiet». Nu var
industrien forholdsvis svakt utviklet i Rusland, saa egentlige
«proletärer» var det ikke mange av snaut B—lo8—10 % av
befolkningen, og bare denne kjendsgjerning viser at forut
sætningerne for Karl Marx’s «diktatur» slet ikke fandtes i
Rusland. Det var en meningslöshet i Rusland at dele folket
i to grupper hvorav den ene skulde repræsentere den «eks
ploiterende kapital» og den anden den «eksploiterte arbeids
kraft». Her var 70—80 %av befolkningen optat med åker
bruk paa egen eller paa leiet jord og var altsaa producenter.
Ogsaa andre forutsætninger for Marx’ «proletariske diktatur»
manglet i Rusland: hverken kapitalen eller arbeidskraften
hadde saaledes endnu rukket at organisere sig.
Til trods herfor hadde ideen om et diktatur enten
det nu skulde hete proletariatets, eller de fattiges eller noget
andet længe været meget populær i visse kredse av russiske
revolutionsmakere. Det er kjendt at allerede Marx og Engels
diskuterte disse ting med russiske emigranter, og russerne var
selvfølgelig de «radikale». Marx baade lo og skjeldte og
smeldte over disse sine ivrige russiske discipler, nåar de mente
at kunne erstatte hans forutsætninger for «diktaturet» med
et rent kunstig revolutionsmakeri.
Siden Marx’s og Engels’ dage har denne strid stadig
været gaaende, om end i former som har vekslet noget med
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
