Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Laache
tilfældet med den tyske digter Jak. Michael Reinhold Lenz,
der levet under den oprivende Sturm- und Drangperiode ved
midten av forrige aarhundrede, samt fra vor tid periodevis
med Fröding, der døde 1911. Ogsaa Nietzsche, fra hvem «es
denkt in mir» stammer (smgl. Decartes’ Cogito ergo sum), led
denne skjæbne.1
Den geniale fysiker (og læge) Jul. Rob. Mayer, hvem
læren om kiaftens enhet skyldes, blev efter græmmelse og
motgang i 1848 forbigaaende gal, bindegal, saa han maatle
sættes i tvangstrøie. Gömte, der allerede i 13-aars alderen
utmerker sig som tænker, angripes i 1826 av en «alienation
mentale» og kan først efter et par aars tid gjenopta sit av
sygdommen avbrutte arbeide. Om Grundtvig’s sindssygdom
handler en brochure av Helweg fra 1919.
Hvad dernæst videnskap og kunst i sindssykeasylerne
angaar, saa er naturligvis mesteparten derav det rene gali
mathias, vilde hypoteser om cirklens kvadratur, opfin
delser, som ikke lar sig realisere, smøreri paa lerret etc.,
men fra utlandet meldes ogsaa om eksempler paa gode idéer,
paa høi og ædel kunst. Ludvig II av Bayern, der efter billeder
at dømme hadde et smukt, artistisk ydre, var ikke blot elsker,
men ogsaa fin kjender av kunst, stod bl. a. Wagner nær. Paa
Starnbergersjøen, i en av jordklodens skjønneste egne, seilte
han som Lohengrin, trukket av en svane etc. Psykiateren Gud
den sendtes op for at holde øie med den gale konge; der utspandt
sig et frygtelig drama, hvori begge fandt døden ved drukning
(pinse 1886). Disse eksempler, som let lar sig forflere, kunde
tale for, at sindssygdomme i særlig grad tilhørte geniet;
navnlig i fransk litteratur gaar en som det synes næsten obli
gat kombination av «geni og galskap» ofte igjen. Ogsaa dette
kan føres tilbake til Lombroso i hans verk «Genio e follia»
fra 1864 eller rettere sagt meget længer hen i tiden, idet i
sanskrit «nigrata» (efter Lombroso) likesom paa hebraisk
«nabi» benyttes saavel om en profet som for en sindssyk person.
Imidlertid bør man være varsom med at trække for vidt
gaaende slutninger. Man maa her som i al anden videnskap
vogte sig for at generalisere. Kasuistikken er paa dette om
raade, om end ganske omfattende, dog ikke stor nok. Vi
1 Toulouse (anf. st.) uttrykker dette for Poincaré saaledes: «Il est plu
tftt dirigé par son travail qu’il ne le dirige lui-méme.»
280
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
