Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
ogsaa det usedvanlige, endog det revolutionære, bare han
skimter en levende kraft bakom. Paa den maaten er ogsaa
hans forhold til utførelsen helt igjennem forskjellig fra ro
manerens. Dette forhold blev træffende karakterisert av den
gamle Zelter, Goethes musikalske tillidsmand, da han 1819
skrev til ham om wienerne: «De lar sig rigtignok by alt,
men bare det bedste beholder de. De hører nok paa en
middelmaadig opera, som er godt besat, men et ypperlig
verk vil, seiv om det ikke er noget videre godt besat, beva
res hos dem.» Der bæres over med mangler ved opførelsen,
men man er meget lydhør og streng, nåar den kunstneriske
vilje, ærbødighet og forstaaelse overfor verkets helhet be
dømmes. Altid er selve verket det avgjørende, og seiv om
en opførelse er aldrig saa god, kan den i længden ikke
redde et middelmaadig verk. I løpet av to menneskealdre
kunde Gounods «Faust» opføres over tusen gånger paa den
store opera i Paris; noget lignende er ikke tænkelig i Tysk
land. Av alt dette fremgaar, at det tyske musiklivs luft ikke
er heldig for virtuosvæsenet. Selvfølgelig findes der i de
tyske storbyer som i alle andre storbyer en musikpøbel som
er virtuosgal; men en uhildet iagttager av det gode musik
publikum og den alvorlige musikkritik i Tyskland vil ikke
undgaa at se, at seiv den mest daarende og feirede virtuos
til syvende og sidst igrunden dømmes og vurderes efter sin
forpligtelse mot kunstverket og sin ydelse for det. Sker
denne forpligtelse ikke fyldest, blir mottageisen reservert.
Ganske betegnende for tyskernes forhold til musikken er det
herredømme som Joachim-kvartetten i en lang række av aar
utøvet paa musiklivet i Berlin. Ti disse fire kunstnere, som
hadde sluttet sig sammen, eiet ikke noget av virtuosernes
forbløffende glans, som teknikere stod de, set fra et virtuos
standpunkt, ikke paa tinderne, men deres spils fuldkomne
musikalske hengivelse og dype sjælfuldhet kunde i mange
aar samle et stort og fast stampublikum om dem som blev
betragtet likesom Berlins musikalske areopag. Derfor er det
igrunden siet ikke til større skade for den tyske musikkul
tur, at dollaren bruker at hente de kunstnere som har ut
viklet sig til «stjerner», som bare tænker paa at briljere
med hvad de kan.
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
