Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Stray: Staar vor forfatning for fald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Staar vor forfatning for fald?
i vore dage melder sig med størst styrke: At skaffe staten
organer som er praktisk brukbare for en moderne stat. Men
tiltrods for at de engang givne bestemmelser har utført sin
mission og tiltrods for at de forandrede forhold kræver en
nyorganisering, er dog grundloven paa dette punkt blit staa
ende saa godt som uforandret. Resultatet ser vi idag. Stor
tinget sitter som en stor overdirektion i en række virksom
heter som det savner og maa savne betingelser for at lede.
Denne stilling har Stortinget netop i kraft av de funktioner
grundloven har tillagt det.
Det er ikke let at skaffe oversigt over de mange uheldige
konsekvenser denne omstændighet har medført. Men en række
av dem ligger klart i dagen. Saaledes det byraakratiske
styresæt som er fælles for alle statens administrationer og
som stiller sig hindrende i veien for en forretningsmæssig
ledelse av de økonomiske virksomheter. Stortinget skal jo
hvert aar forelægges et budget for disse virksomheters drift,
et budget som skal bygges paa utførlig begrundelse for hver
krone som føres til indtægt eller utgift. Nu vil det være
indlysende for enhver som er kommet aldrig saa litet i be
røring med økonomiske foretagender, at man ikke det ene
aar kan fastslaa endogsaa bare tilnærmelsesvis hvilke ind
tægter og utgifter en forretning vil opvise det næste aar. Men
nåar statens bedrifter i normale tider skal arbeide efter dette
system, vil man forståa hvordan forretningen blir. Den kom
mer til at savne den nødvendige elasticitet og vil derfor ikke
kunne svinge i takt med bevægelserne i det øvrige økono
miske liv. Dertil kommer de hindringer som skriver sig fra
det nuværende system for ansættelse og avlønning av statens
tjenestemænd. Dette system kan muligens være vel skikket
for en række administrationsgrener, men anvendt i indtægt
givende bedrifter er det forkastelig. Stortinget som fastsætter
ansættelsesvilkaarene og bevilger lønninger, kan jo ikke træffe
beslutninger herom for de specielle tilfælde, men er henvist
til at gi generelle regler. Resultatet blir en klassificering av
alle statstjenestemænd i visse grupper. Ansættelserne sker
paa grundlag av eksamener og anciennitet og lønningen fast
sættes efter høiden paa rangstigen. Men der gives den enkeltes
personlige dygtighet liten anledning til at gjennembryte disse
skranker, selvom et slikt gjennembrud vilde være aldrig saa
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
