Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Christiansen: Vaakenatten - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men hans tale er en ild som brænder.
Sigurd Christiansen.
Og der staar han for mit øie,
han som varslet Herrens nærhet;
han som præket i Judæas ørken
og forvirret folket ved sin særhet.
I en kappe av kamelhaar
løfter han de magre hænder.
Træt han støtter sig til bordet;
«Jeg har skjænket al min ungdom
og gjort Herrens stier jevne.
Og min føde sanket jeg paa marken,
og mit hjem var i en ørkens revne.
Jeg har sultet for hans rike
og foragtet glans og ære.
Jeg har aldrig nærmet mig en kvinde
for i glød og vellyst at begjære.
Derfor fik jeg ild fra oven,
derfor fyldtes jeg av Jahve.
Og jeg blev en vingaardsmand paa jorden
og Judæas ørken blev min have.
Og de sat ved mine føtter,
presten, krøplingen og taaben.
Og de fyldtes av min ild ira Herren,
og jeg døpte dem i vand med daaben.
Jeg forkyndte Kristi komme,
og jeg virket hvad jeg evnet.
Jeg gik Herrens erind til Herodes,
og med straf og døden blev det hevnet.
446
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
