Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - VIII. A. Jolivet: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk synspunkt.
Man taler om Tysklands finansielle nød, om den døende
mark, om den overhængende bankerot. Det forstaar vi meget
godt; krigserstatningen blev og sikkert med urette ude
lukkende ordnet paa grundlag av Tysklands finanser, istedenfor
paa dets industri og andre rigdomskilder. Og nåar man saa
viser de allierte en tom statskasse, saa foreligger beviset for
at man ikke kan betale, og den tyske industri, som vi vet
-er i rik blomstring, anser sig for uangripelig og bruker alslags
utveier for at undgaa skat ved omdanneise av privatfor
retninger til aktieselskaper, ved oprettelse av truster og grupper
som gjør det mulig at skjule filialernes kapital, ved utvandring
av kapitalen til utlandet. Staten finder sig i alt og skriker
op om misere, samtidig som den seiv paalægger sig ufor
holdsmæssige utgifter for at underholde en stab av overflødige
funktionærer.
Men fremgangsmaaten er i sandhet altfor gjennemsigtig.
I Frankrike tillåter man ialfald ikke at en forretningsmand,
som er truet med fallit, kommer med et slikt ræsonnement:
«Jeg er insolvent, altsaa skylder jeg ingenting.» Insolvens
har aldrig ophævet gjælden eller formindsket kreditorens ret
mæssige krav. Det er normalt og i sin orden at indrømme
en insolvent forretningsmand en akkord det vil si at
eftergi ham en del av hans gjæld men aldrig før han har
gjort rede for at han virkelig er insolvent: og i dette tilfælde
har kreditoren ret til at faa det mest mulige ut av hvad
debitoren eier, —av hele hans activum. Det er det vi kal
der den finansielle kontrol. Der er i Versailles-traktaten en
paragraf som erklærer at Tysklands heie formue garanterer
utførelsen av gjenreisningsarbeidet. Dersom vi blir nødt til
at ta vor tilflugt til den finansielle kontrol, saa mener vi at
vi menneskelig og fornuftig er i vor fulde ret.
Jeg tror ikke at gaa utenfor mit emne ved at ofre nogen
linjer til det øvreschlesiske spørsmaal. Det er ingen hemme
lighet at Frankrike ansees som ansvarlig for den deling som
har fundet sted, og at dets polske politik er et yndlingstema
for dem som gjerne vil os tillivs. En norsk ven meddelte
mig i høst følgende ytring av en tysker: «Jeg kan trygt si
at vi, seiv under krigen, ikke følte noget hat, men efter den
øvreschlesiske affære har vi lært hvad det er at hate. » Spørs
maalet om Øvre-Schlesien er et betegnende eksempel paa,
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
