Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: M. K. Gandhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow
hadde lidt under arbeidet, og han følte sig tryg paa at nu
efter krigen skulde en ny æra oprinde i Sydafrika. -
Men det varte ikke længe før han blev kaldt tilbake.
Chamberlain skulde besøke Sydafrika, og inderne haabet at
opnaa en mer tilfredsstillende ordning ved forhandlinger med
ham, og de ønsket at faa Gandhi som sin leder under disse
forhandlinger.
Gandhi fulgte sine landsmænds opfordring og vendte til
tilbake til Afrika, og han fandt snart at stillingen ikke var
blit egentlig forbedret under britisk styre.
Den nye æra var ikke kommet, tvertimot, i de tidligere
boer-republikker hadde den britiske regjering før mangen gang
virksomt beskyttet inderne mot vilkaarligheter. Men nu blev,
for at bruke Gandhis ord, hele regjeringsmaskineriet sat i
bevægelse imot dem.
I Natal fik han anledning til i spidsen for en indisk de
legation at hævde det indiske standpunkt i en konferanse
med Mr. Chamberlain, men i Transvaal gjorde embeds
mændene det umulig for ham at faa forelræde, og alt tydet
paa at vanskeligheterne stadig vilde bli større.
Her om nogensteds gjaldt det derfor for inderne at ha
en mand som kunde ta sig virksomt av deres sak, og de
visste ingen bedre end Gandhi. Han blev boende i Trans*
vaal som advokat ved landets høiesteret og stiftet foreninger
og grundla sin avis for at kunne føre indernes sak sterkere
frem. I forbindelse med bladet, «Indian Opinion», kjøpte
han ind et større areal ved Phoenix og utparcellerte det til
medarbeiderne, som ogsaa fik sine egne hus, mot en nominel
betaling, og blev medeiere og medinteresserte i foretagendet,
som var bygget paa helt kommunistiske principper. Bladet gik
godt og var til stor hjælp for Gandhi.
Men ellers var det en lang og møisommelig opgave han
hadde sat sig og som han viet den væsentligste del av sin tid.
Han hadde igjen anledning til at vise at hans virke ikke
hadde nogen engelskfiendtlig tendens, først i 1904 da han
under en pestepidemi oprettet et privathospital, og siden un
der kafferoprøret i Natal i 1906, da han organiserte og ledet
et sykebærerkorps, som blev stillet til regjeringens disposition.
Netop ved denne tid kom nye lovforslag frem som sigtet
paa at vanskeliggjøre indernes stilling i Afrika og paa at
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
