- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtredivte aargang. 1923 /
52

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Politikere XI. Ræstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa fremgangsmaaten og de psykologiske virkninger hadde
han neppe ofret mange tanker. Han spilte høit spil, fordi
situationens logik syntes aa fordre det. Men han gjorde det
übehændig, fordi han ingen øvelse hadde i det. Det er ufor
sigtig altid aa være forsigtig; i de farligste øieblik kommer
de varsomme tilkort, fordi de savner den mentale og emotio
nelle indstilling faren kræver.
Det var neppe med glæde Ræstad meldte sit vaagespil.
Men han trøstet sig til sin skjæbne. Hittil var alt lykkes
for ham. Hvorfor skulde det saa gaa galt denne gangen?
Hadde han hittil mestret sakerne, vilde han vel greie det nu
og. Under planmæssig, enviljet ledelse maatte forhandlingerne
paa en eller anden maate kunne føres i havn. Den som aldrig
har lidt noget nederlag, befinder sig i uskyldighetstilstand; han
kjender ikke sine evners begrænsning.
Imidlertid gik høsten; valgene var der, og traktaten.var
endnu ikke iorden. Regjeringens medlemmer var misfornøiet
;
baade Blehr og Mowinckel ante at nu bar det galt avsted
med traktatpolitikken
; den altfor store tillid Ræstad før hadde
nydt, begyndte aa svigte. Det var forbudet valgkampen kom
til aa dreie sig om
; denne utenriksminister som hadde skullet
gjøre alt saa meget bedre end alle andre, blev et usigelig tak
nemlig beskytningsobjekt for motparten. Nu var det ikke
længer bare Hambros knitrende mitraljøser og Otto Halvorsens
Tykke Bertha som vendte ilden mot ham; det var det sam
lede fiendtlige artilleri.
Ræstad satte aldeles ikke pris paa pludselig aa befinde
sig midt i ildlinjen. Han foretrak usigelig generalstabens vel
beskyttede kontorer. Han fandt lJuften fyldt av giftige gas
arter og aandet tungt; projektilstykker som hadde voldt andre
uskyldige hudsaar, gav ham alvorlige indre læsioner. Han
mente sig misforstaat, hadet og forfulgt; med fuldstændig
mangel paa tidsperspektivisk tankegang trodde han at aldrig
var nogen norsk politiker blit saa ilde behandlet.
Han begyndte aa filosofere over sin egen position. Av
holdssaken hadde aldrig ligget nær op til hans hjerte
; forbudet
hadde tidligere nærmest været ham en vederstyggelighet. For
budsfolket vilde derfor neppe føle sig solidarisk med ham,
den sagkyndige utenfra. Venstre blev stadig mere misfornøiet.
Med den indesluttede naturs instinktive sky for aa tale helt
52 Wilhelm Keilhau.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1923/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free