Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Halfdan Strøm 1863—1923
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaaende mestret som med lethet. Det er naturligvis min sak
at disse billeder berører mig mindre. Jeg kjender jo nok
de forskjellige aarganger av impressionistisk lysmaleri og
salongvirtuositet baade ute og hjemme, og det herhjemme
gjældende slagord, at man ikke forstaar en ting, naar man
ikke er begeistret for den, skal jeg ikke komme ind paa. De
naturlige følelser av sympati og antipati maa man ikke bort
rydde. Men det er kanske et spørsmiaal i sin almindelighet
om ikke denne lyskunst, som saa meget andet der er pro
grambundet, er det dypeste i vort nordiske naturel temmelig
fremmed, og Halfdan Strøm indrømmerantagelig selv at det
er i den dype farveskala, at han har malt sine lødigste bil
leder. Jeg har set hvordan de dype farver litt efterhvert har
gjenerobret sin naturlige plads paa hans palet. Det store bil
lede han hadde paa statens utstilling (19162?) virket som et
kraftig omslag i den retning. Men med det store figurbillede
han to aar senere utstillet, var han helt oppe i den dypere
og rikere kolorit. Dette store figurbillede, som man vil se
paa hans utstilling, har sommervarmens tunge frodighet i
sine farver. Her ser man at det er figurerne som er det egent
lige maleri, landskapet kun den figurerne akkompagnerende
bakgrund. Dette er netop som hos renæssansens mestere og
hos enkelte senere som har staat disse nær, f. eks. Gustave
Courbet. Dette Strøms billede minder ikke netop direkte om
Courbet, farverne er jo helt andre, men de har samme fro
dighet og klarhet, selv om de vel ikke helt er naadd Cour
bets mesterlighet i samstemt virkning. Det er ogsaa natura
listisk netop i Courbets forstand. Men Courbets naturalisme
betød jo ikke andet end hans oprindelighet i forhold til en
doktrinær tids rutine. Sin kunstneriske oprindelighet hadde
han erhvervet ved at gaa direkte til kilderne, han kopierte
i flere aar de gamle mestre, især Tizian. Dette burde ogsaa
andre ha gjort. Fra sidste sommer har Halfdan Strøm mange
billeder fjeldlandskaper og figurbilleder, og disse staar alli
kevel meget over de nævnte og unævnte billeder fra de nær
mest foregaaende aar. Det er vistnok saa, at han iaar har
hat sit sommerophold i saa malerisk storslagne omgivelser at
de uvilkaarlig inspirerer og maner en kunstners evne til hand
ling. Men det er ogsaa saa, at de mæglige og stemningsrike
naturindtryk kræver det store fond av vitalitet og bevissthet
Halfdan Strøm 1863—1923. 619
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
