Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Garborg og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herr 0. Skjelsø, Stavanger.
Garborg og religionen.
saa bort fra deres forskjellige opfatning av Kristi guddom,
igrunden var den samme. I anledning herav skrev hr. 0.
Skjelsø, som i sin barndom hadde været hans elev, til Gar
borg og underrettet ham om Hognestads ord ; samtidig fremla
Skjelsø sin egen helt igjennem agnostiske livsanskuelse,
med anmodning om at Garborg vilde gjøre sine bemerkninger
til den.
Som svar herpaa sendte Garborg et brev som vi nedenfor
med hr. Skjelsøs og fru Garborgs tilladelse offentligggjør:
— (nogen indledningsord uten interesse).
«At De i livsanskuelse har naaet samme standpunkt som
Deres gamle lærer kan kun glæde mig. Det er et standpunkt,
som ikke netop er let at naa, det medfører gjerne ogsaa sine
vanskeligheder, nåar det er naaet, ettersom det ikke er og vel
aldrig blir flertalsstandpunkt. Morsomt er det hellerikke at
maatte erkjende sin absolute uvidenhet i de ting, som man
jo helst kunde ønske at have rede paa; men trods alt: et
livssyn, som man gjennem alvorligt arbeide har naaet, giver
man ikke op igjen, saa længe man er herre over sig seiv.
Fri udsigt har i virkeligheden større værd end seiv de mest
straalende drømme.
Forresten er religionerne fremgaaede af den samme er
kjendelsestrang, som tilsidst driver os bort fra dem igjen,
den samme trang paa dens barnlige udviklingstrin. Det mere
fremskredne faatal forslaar altsaa lettere flertallet end omvendt.
Selve den tolerance, hvortil vore dages flertal er naaet, er i
realiteten ret begrændset, faatallet faar i regelen finde sig i at
være akkurat «taalt». (Tolerance betyder jo taalsomhed.)
Kommer f. ex. en fortåtter ind paa religiøse spørgsmaal
og behandler dem efter tænkningens og ikke efter «troens»
love, saa blir hans tanker enten fordømte eller omtolkede
(nåar de ellers lader sig omtolke). Det er dette sidste som jeg
har været ude for, saaledes i anledning «Jesus Messias» (hvis
første formåa 1 var at klargjøre forskjellen mellem Kristi og
«Kristi Kirkes» lære). Den blev tildels benyltet som bevis for
at jeg var «paa omvendelsens vei», og blir altsaa, efter hvad
De meddeler, saaledes benyttet endnu ialfald privat. Ogsaa
Valstad 4—2—1922.
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
