Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Sombart: Klassekampens teori - III. Klassekampteorien hos Marx og marxisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa videre i uendelige gjentagelser.
Werner Sombart.
Klassestatteorien kan ikke opstilles mere radikalt end hos Marx
og Engels:
«Ret er bare den vilje hos eders klasse, som er ophøiet til lov, en vilje
hvis indhold er git av de materielle livsförnödenheter hos eders klasse.»
«Den politiske magt i egentlig forstand er en klasses organiserte magt til
at undertrykke en anden.»
Staten er «kapitalens nationale krigsverktøi mot arbeidet
«Den staaende hær og politiet er verktøi for regjeringens materielle magt,
presteskapet dens aandelige undertrykkelsesverktøi.»
«Staten er ikke noget andet end den organiserte samling av de besid
dende klasser, grundbesiddere og kapitalister mot de utbyttede klasser, bøn
derne (!) og arbeiderne.»
I denne tone er den samlede marxistiske litteratur avstemt.
Herskende, utbyttende klasse efter den materialistiske
historieopfatning kan bare de økonomisk herskende klasser
være, det vil altsaa i samtiden i alle land med kapitalistisk
kultur si bourgeoisiet. Men nu fremgaar det av studier av
historien, at denne «herskende» klasse siet ikke altid har
været og er den «herskende» klasse. Den var det ikke i
Frankrike da Marx trættet med Louis Bonaparte, den var
det ikke i Preussen-Tyskland like til Novemberrevolutionen.
Hvorledes kan nu klasseherredømmeprincippet opretholdes
likeoverfor disse kjendsgjerninger som strider mot den? Marx
har foreslaat til valg to forskjellige løsninger av denne mot
sigelse.
Efter den første konstruktion gir den «herskende» klasse
avkald paa det politiske herredømme til fordel for sit for
det vigtigere økonomiske herredømme.
«Eksekutiven» (statsmagten) er da bare en fuldmægtig
for den herskende klasse. Byraakrati og konge fungerer da
bare som verktøi for hvilkensomhelst klasse. (Hvordan dette
lar sig forene med disse forretningsføreres økonomiske inter
esser, forblir uklart.)
Efter den anden konstruktion danner eksekutiven med
sit kjæmpemæssige embeds- og militærapparat særlig i
Frankrike seiv en klasse; da hersker den i sin selv
følgelig materielle klasseinteresse.
At denne deus ex machina: den sociale embeds- og
militærklasse, ikke kan redde situationen ligger klart i dagen.
Igjen fører klasseprincippet sig seiv ut i det meningsløse.
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
