- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtredivte aargang. 1924 /
590

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferd. G. Lynner: Digte av Shelley

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferd. G. Lynner.
under en pinie som luter utover et dypt, mørkt tjern. Han
er fortapt i drømmerier, og før Trelawny praier ham, ser
han paa bøkerne; det er Aischylos og Shakespeare. Han tar
op et av papirerne: det er vers, men han kan bare læse de
to første linjer av Ariel til Miranda. «Det var et frygtelig
skribleri; ord strøket ut med fingeren, alt i den mest beun
dringsværdige uorden; man kunde trodd det var en skisse
av en myr, overgrodd med siv, og klatterne kunde været
vildænder.» Shelley sa: «Naar min hierne ophetes av tan
kerne, begynder den straks at koke, og op spruter billeder
og ord fortere end jeg kan skumme dem av. Imorgen nåar
den er avkjølet, skal jeg forsøke at gjøre en tegning av dette
som De ganske rigtig kalder en raa skisse.» Samtalen, som
Trelawny gjengir, var i det hele meget trist, men da de var
kommet ut av skogen, lo og snakket de, skrek og ropte;
nåar den trolddom som bandt Shelleys aand, var brutt, kunde
han hengi sig til den vildeste galskap og morskap.
Et inderlig uttryk for sin stille, vemodige, halvt religiøse
dyrkelse av Jane har Shelley fundet i det lille digt One
word is too often profaned, hvis siste strofe lyder:
den dragning som gir sjælefred,
og som gjør hjertet stort?
Møllens drift mot stjerne
og nattens mot solens borg,
en længsel mot et fjerne
høit over jordisk sorg?
Og i et digt fra 1822 «The Magnetic Lady to her
Patient» (Jane fortsatte en hypnotisk kur som Medwin
hadde begyndt) heter det at nåar hun lægger sin haand paa
hans pande, glemmer han for en stund sit liv og sin smerte,
den sløve verdens foragt, sin tapte helbred og at de guddom
melige følelser døde i ungdommens korte morgen. Dette
digt synes næsten at forutsætte at han følte for hende what
men ca 11 love. Dette var vistnok ikke saa, men Shelley
hadde jo evnen til at gi øieblikkets stemning fast form, og
hans uttryksmaate var i det hele ekstatisk. I Lines writ
ten in the Bay of Le ri ei (hvor de to familier sammen
Jeg kan ei gi dig kjærlighed,
men vil du vise bort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:33:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1924/0598.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free