Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romain Rolland: Det unge Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det unge Indien.
sig om en social hypotese, om en lov, han skimter men
endnu ikke har paavist, em on ny energi han mener at ha
opdaget eller snarere gjenfundet efter de gamle rishis og som
han sammenligner med elektriciteten. Det er Kjærlighetens
Lov, Satyågrahas kraft.
Hvad støtter den sig paa? Jo, paa talrike iagttagelser
Gandhi har gjort i løpet av femogtyve aar paa den for
bausende erfaring fra Sydafrika, hvor et folk tilrev sig sin ret
ut av hænderne paa sine herrer, som var fast bestemt paa at
negte det den og som disponerte over alle materielle kræfter
hær, domstoler og den av pressen ophidsede offentlige mening.
Det begyndte som et frygtsomt forsøk med en haandfuld
ofre, men steg pludselig til et vældig utbrud : firti millioner
mænd og kvinder var villige til at gaa i fængsel. Og seiren
blev vundet, uten at der fløt blod, udelukkende ved en dis
ciplin, skapt av personlig lidelse.
Hvad er da dette for et nyt vaaben, som knuser tanks
og kanoner? Jo selvopofrelsens sverd.
Læg merke til det ordet sverd. Gandhi seiv understreker
det og gjentar det gang paa gang. Han løfter det mot staalets
sverd, klinge mot klinge. Hvem taler om at lægge hænderne
i skjødet, om faareagtig underkastelse?
Gandhi er dypt overbevist om, at England aldrig vil gi
efter for Indiens krav, før det tvinges dertil av sverdet det
uovervindelige sverd: et folk som er villig til at gaa i
døden.
For en usans, at man nogensinde har kunnet sam
menblande denne paroksysme av handling med de passive
pacifisters faarerace ! Der findes ikke et korn passivitet hos
en skikkelse som Gandhi. Alt er direkte a k t i o n. «Intet her
paa jorden er nogensinde gjennemført uten direkte aktion.»
Han finder den ikke alene nødvendig for en saks eller idés
seier. Den er ogsaa en velgjerning for den, som anvender
den, en sjælens hygiene. Den gir sjælen likevegt og følelse av
egen kraft og bevarer den for bittert og magtesløst nag.
Ganske visst, det er et heroisk middel. Men det er ikke
mot naturen. Naar Gandhi anviser det, gaar han ut fra den
vise mystikers iagttagelse angaaende lidelsens lov i naturen.
«Livet oprinder av døden. Foråt spiren skal skyte frem, maa
frøet gaa under . . . Lidelsens liv er uadskillelig fra vor til-
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
