Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Per Rygh: Lagrettefrifindelser og folkementalitet - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Rygh.
magt. Da fik de vælgerstemmer, som gav tlertallet og magten
der, en ny politisk kjøpeværdi, og vi har alle set, hvorledes
partiprogrammerne mere og mere er gaat over fra at være
virkelig almene samfundspolitiske linjeoptrækninger til at
blive som lange ørret-otere med mange forskjellige fluer, hver
beregnet paa at fange en spesiel stemmekategori; at alle
programmer desuten fremdeles har endel almenpolitiske
talemaater som sukkerpynt paa kransekaken forandrer ikke
det faktum, at det er det for hver vælgerkategori politisk
appetitvækkende, som er den reelle hovedsak. Men hos os
som i andre lande med tilsvarende programskikke har dette
fiske uundgaaelig virket tilbake paa vælgernes mentalitet.
Følelsen av valget som samfundshandling, som et utslag
av den enkeltes pligt mot sam fu nde t er mere og mere
glidd ut av bevisstheten og avløst av førestillingen om vælger
nes eget jeg som det, hvis personlige interesser er valgets
egentlige og avgiørende formaal. Eksempler kan findes i
mængdevis. Jeg nævner i flæng: Gaardbrukernes reaktion i
1909 mot de Myrvangske jordbeskatningsplaner, underoffice
rernes overgang til Venstre 1912 av fornærmelse over den
Bratlie’ske hærordning; det sterke frafald fra Venstre nordpaa
1921 paa grund av de ved förbudet skapte vanskeligheter for
fiske-eksporten og - fra sidste valg - tusener av lavere
funktionærers stemmen med kommunisterne i desperation over
sine vanskelige økonomiske forhold.
Men det er klart, at den, som ved utøvelsen av sin vigtig
ste samfundspligt, valgretten, vænner sig til at se sit eget jeg
og dets særinteresser som det, der skal og bør gaa foran alt
andet, han vil ogsaa i andre tilfælde, hvor hans personlige
interesse eller sympatier kolliderer med samfundets krav,
let sætte sit eget jeg foran samfundet.
Den anden hovedaarsaker arbeiderpartiernes for
kyndelse av klassekampens evangelium. Dens formaal er io
netop at dræpe følelsen av pligt mot samfundet som helhet
og erstatte den med en følelse av pligt bare mot ens egen klasse.
Men klassen blir for de 99 pet. i den forbindelse ensbetydende
med et utvidet ego, representationen av ens egne personlige
interesser; de brokker av mere eller mindre fordøiet teoretisk
marxisme eller uklar internationalisme, som blandes ind i
forkyndelsen, er sirater paa kaken, som den store masse av
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
