Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeavlen under kultur.
hyppig som 1 barn.» Resultatet svarer nøiagtig til det
en engelsk statistiker kom til, da han i 1866 uttalte : «Naar
en kvinde gifter sig i 17-aars alderen kan hun vente 9 eller
10 barn. Hvis hun og hendes mand haaber at slippe med
mindre, haaber de paa sterilitet eller døden.»
Hvis kvinden gifter sig i 24—25-aars alderen «ligger det
typiske barnetal omkring 7—B, omtrent 25 pet. av egteska
pene hadde 7—B barn, 9 barn er noget hyppigere end 5, 11
barn omtrent like hyppig som 1 o. s. v.» Seiv om vi slaar
sammen alle de egteskaper, som blev indgaat i alderen mellem
20 og 30 aar, viser det sig, at «ett- og to-barnsfamilierne var
mindre sterkt repræsentert end 9- og 10-barnsfamilierne».
Ingen kan i høiere grad avtvinge os respekt og beundring
end den mor, som med enestaaende opofrelse magter at
kjæmpe frem en stor og sund barneflok. Men dette er og
blir undtagelser. Det vil man forståa, nåar vi med de netop
anførte tal for øie minder om, at vore industriarbeideres uke
løn ligger omkring 70—80 kroner pr. uke, eller hvis vi lænker
paa de krav, som under disse stadige svangerskaper stilles
til vore bondekoner i hjemmet og paa gaarden.
Det andet argument, talen om nationens selvmord, søkes
som regel begrundet med en henvisning til Roms og Gr as
ken lands forfald, som angivelig skyldtes det synkende
barnetal. Det skulde være overflødig at gjøre opmerksom
paa, at betragtninger av denne art er ren filosofi. Fra natur
videnskabelig synspunkt er de uten enhver interesse. For
holdene paa den tid var saa væsensforskjellige fra nutidens,
materialet er saa magert og feilkilderne saa mange, at vi er
ganske avskaaret fra at fælde en begrundet dom om aarsaks
sammenhæng.
Fra ett europæisk land, nemlig Holland foreligger
det imidlertid et erfaringsmateriale, som tilfredsstiller alle
rimelige krav.
I 1882, altsaa for snart halvhundrede aar siden, fik Hol
land en lov som ikke forbod utbredeisen av kjendskap til
de befrugtningshindrende midler. Trods prester og læger
her som overalt var ivrige motstandere av bevægelsen, og til
trods for at en række reaktionære regjeringer ved særbestem
m eiser har søkt at begrænse lovens virkninger, er det ikke
lykkes at faa loven seiv forandret.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
