Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Engelske nittiaars-digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent
hvis eneste interesse var billetsalget og de faa kritikere som
prøvde at hævde at der lot sig tænke betydningsfuldere skue
spil end Wildes nonsens, eller Pineros, H. A. Jones og Sydney
Grundys konventionalisme blev virkningsfuldt kneblet av avi
senes økonomidirektører som paa ingen maate vilde risikere
at gaa glip av annonsene fra teatrene. Og uten en scene kan
intet drama opstaa.
En kunstart som tidligere ikke hadde blomstret rikelig
og villig i England, fik derimot en god tid i nittiaarene. Under
paavirkning fremforalt av Maupassant, skapte et par av nitti
aarsmændene, først og fremst Crackanthorpe, en virkelig værdi
fuld engelsk novellekunst. Den levet desværre ikke længe, efter
faa aars forløp blev den fortrængt av den bekjendte angel
saksiske magasinnovelle.
Bevægelsen avfødte ogsaa udmerkede essays det for
nemste navn her er Max Beerbohm; men dens vigtigste ind
sats i litteraturen er dog den svære mængde av, for det meste
ganske tynde, hefter med vers digte hvorav de bedste gav
den engelske litteratur en ny tone. De bedste; for det gik
naturligvis i nittiaarene som i enhver periode, at det meste
som blev skrevet, ikke overlevet smakens forandring ved over
gangen til en ny tid. I England som her i Norden ble\
der skrevet en god del unatur og efterhermning efter franske
forbilleder. Baudelaire, Verlaine, Mallarmé og Rimbaud gaar
igjen, ikke bare i oversættelser Symons oversætter i 1895 i
sin bok London Nights de selvsamme digte av Mallarmé
som Johannes Jørgensen i 1894 i Bekendelse men ogsaa
i efterligninger. Er der nogen ung filolog som er i forlegenhet
for et emne for sin hovedopgave, saa kunde han f. eks. foreta
en sammenligning mellem John Gray’s Silverpoints og
Sophus Michaélis’ Solblomster og finde de fælles for
billeder.
Men ingen periode skal dømmes efter det middelmaadige
den utretter, men efter det bedste. Ogsaa i Gray’s bok var
der gode ting likesom Michaélis jo ikke bare har skrevet
Solblomster men ogsaa B 1 aare g n. Og hvilken frem
ragende, egte og hjemlig kunst har ikke Sophus Claussen git
os efter paavirkning av Baudelaire!
Og hvad de engelske digtere angaar, saa lønner det sig
vel at samle paa de tynde digthefter fra den tid, seiv av
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
