Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
i de elektriske svingekredser og finde de gunstigste betingelser
for at motta traadløse signaler. Hvert eneste traadløst telegraf
apparat i verden, hvert radioapparat bygger direkte eller
indirekte paa denne teori.
Det andet utgangspunkt for vor tids elektricitetsforskning
er studiet av de elektriske utladninger i fortyndet luft. Det
førte til opdagelsen av katodestraalerne, og det er om disse den
berømte engelske kemiker og fysiker, Sir William Crookes,
allerede i 1879 profetisk uttalte, hvad vi paa saa mange maater
nu har set bekræftet, at de danner verdensaltets fysiske
grundlag:
«Ved studiet om denne materiens fjerde tilstand,» som
han kaldte dem, «synes vi at ha faat under vore hænder og
indenfor rækkevidden av vore undersøkelser de smaa udele
lige korpuskler som vi med god grund maa forutsætte danner
verdensaltets fysiske grundlag. Vi har i virkeligheten berørt
det grænseomraade hvor materie og kraft synes at gaa over
i hinanden, det skyggerike mellem det kjendte og det ukjendte
som for mig altid har hat en særegen tiltrækning. Jeg tror
at fremtidens største videnskabelige problemer vil finde sin
løsning i dette grænseland og seiv naa ut over det.»
Ogsaa dette forskningsfelt skulde synes at ligge uendelig
langt borte fra den praktiske teknik. Men allikevel fik snart
teknikken ogsaa fra dette sin første gave. Denne var røntgen
straalerne. Og fra dette samme felt er det man har hentet
frem bl. a. radiolamperne, og at man i vor tid stadig henter
frem nye opfindelser.
Like efteråt røntgenstraalerne var blit kjendt viste hos os
Kristian Birkeland hvordan katodestraalerne blir ind
suget til en magnetpol. Det forsøk la grunden til hans og den
senere norske nordlysforskning. Men det gav ham samtidig
den idé at spre ut en elektrisk lysbue til en skive ved hjælp
av magnetiske kræfter. Og da denne lysbue først var fundet
var det et over 100 aar gam melt forsøk av den engelske fysiker
Cavendish, som viste hvad den kunde brukes til. Cavendish
hadde oksydert kvælstof ved hjælp av en elektrisk gnist. Og
netop i det rette øieblik kom ogsaa teknikken til med sine
behov. Resultatet kjender vi. Vi har ved det ogsaa her i
landet oplevet, at en tanke som den ene dag utløser sig i enkle
eksperimenter i et uanselig laboratorium, kan den næste dag
498
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
