Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
meget anvendt av tyskerne og deres forbundsfæller, som av
ententen. Hans Gannæ-operationer, hans gryteslag, knipetangs
strategi var det netop ententens hærførere paa vestfronten
som søkte at benytte. De søkte at ramme tyskerne i flan
ken ved angrep nord eller øst for det fremspringende hjørne
av tyskernes front ved Soissons. Og et utpræget flankean
grep var Foctfs store motoffensiv 18de juli 1918 av Mangin
og Degoutles arméer nord for Marne i forbindelse med et sam
tidig angrep fra Rheimsskogen av. Kun undtagelsesvis fandt
disse teorier anvendelse av centralmagterne som i slaget ved
Tannenberg og vinterslaget i de Masuriske sjøer.
Moltke, Schlieffens efterfølger og arvtager, var av en anden
støpning end Schlieffen. Ikke hans kraft og intensitet, ikke
hans kundskaper og utdannelse for den store krig. Moltke
var en fornem, ædel og sympatisk mand med klar forstand,
fin takt og en verdensmands utdannelse. Men han var ingen
stor mand, ialfald ikke i den betydning at han holdt maal
overfor en saa vældig opgave som den at lede operationerne
under verdenskrigen 1914. Alle hans mange gode egenska
per strak ikke til for at skape en virkelig feltherre. Dertil
kom at han paa denne tid ogsaa var en mand med nedbrutt
helbred. Schlieffens plan ændret han, saa at pointet ved den
gik tapt. Alt det ydre blev igjen. Den store, langt utgaaende
svingning ind i Belgien og Frankrike blev bibeholdt. Men
pointet den sterke, alt overvindende høire fløi blev redu
sert saa at den ikke fik den kraft som skulde til for at knuse
al motstand som den møtte paa sin vei. Schlieffen vilde gaa
mot Paris med ialt 13 korps, Moltke hadde 5 korps. Og
alle var de fremme i fronten. Det var ingen reserver eller
dækkende korps bak. Moltke ledet heller ikke arméerne som
Schlieffen vilde, med en fast haand. Ikke gik de frem som
store bataljonskarréer, rettede og støttende hverandre. Og helt
manglet det «eksersermæssige» som Schlieffen hadde talt om.
Nei, et kapløp var det, fremover ind i fiendens land. Men
hvad var maalet? Engang Paris. En anden gang de franske
stridskrafter øst for Paris, en tredje gang forsvaret overfor
Paris. Nye situationer kom frem, ikke fordi krigen veksler
billeder, men fordi ledelsen ikke forutsaa rækkevidden av sine
beslutninger. Og tilslut var rollerne helt byttet om. Tyskerne
var truet med omfatning.
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
