- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtredivte årgang. 1928 /
343

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peder Woxholt: Sjømenns hyreforbold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SJØMENNS HYREFORHOLD
En dansk forfatter skrev for snart to hundre år siden:
<Hvor ere Nordmænd ei samt Holstener og Jyder
Adspredte overalt paa hele Jordens Kreds,
1 Riget Ingen dem sin Tjeneste tilbyder,
Derover gaa de bort at tjene andensteds.
Det volder Mangelen paa Handel her og Vandel.
Og Nationens gout er just at gaa til Søes.»
Disse linjer kom jeg til å minnes da jeg for en tid siden
leste et referat fra Stortinget om sjøfolks forhyring. De er
citert av professor Ludvig Daae i nær forbindelse med en
drastisk skildring av forhyringsforholdene for 3 å 200 år siden
i de hollandske havnebyer, der nordmenn dengang søkte ned
for å slå sig frem som en Cort Adelaer, eller kanskje gå under.
Skildringen lyder omtrent således:
I disse sjøbyer, og da særlig i Amsterdam, fantes hyre
agenter som drev en hensynsløs utbyttervirksomhet. Det var
de såkalte zielverkoopere. Disse holdt losjihus i forbindelse
med lidderlige buler og lokket uerfarne fremmede til sig ved
de verste midler, narret dem i sin vold eller simpelthen tvang
dem. «De ulykkelige,» heter det, «blev kneblet, lagt i lenker
og ved nattetider slept avsted til skibene.» I almindelighet
behandlet dog zielverkooperne sine losjerende forholdsvis godt
til å begynne med, gav dem mat og klær. Men de hadde sine
hemmelige overenskomster med det Ostindiske kompanis agen
ter; for en matros fikk de 200 gylden, for en handverker 300,
o. s. v. Når det så under trommeslag blev ropt ut gjennem
gatene: Hvem har lyst til ågå til Ostindia? møtte zielver
kooperen frem på kompanihuset med sine kaprede mann
skaper. Og når disse var blitt mønstret, fikk han anvisning
på sin godtgjørelse, som vel å merke kom til avdrag i ofrenes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:36:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1928/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free