Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Nygræsk Folkedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En anden Ørnesang lyder som folger:
Olympos og Kissavos, de to Bjerge, skændtes,
Frederik Poulsen.
svævende fra Bastion til Bastion fortæller alt det Forfærde
lige, den oplever hvert Sted.
«En Ørn kom flyvende og satte sig paa en rodfast Klippesten.
Den bar i sine Kløer et Menneskeboved.
Gang efter Gang rystede den det, Gang efter Gang talte den til det:
Hoved, usalige Hoved, med en ond og en sørgelig Skæbne.
Hvor mange Kirker bar dn ødelagt og bvor mange hellige Klostre?»
(Ørnen tror, det er en Misdæders haarde Hoved, den
bærer. Men nu svarer Hoved et seiv og taler):
«Æd, Ørn, mine Indvolde (Hjernemassen), æd min djerve Ungdomskraft,
for at dine Vinger kan blive favnelange, og dine Kløer tommelange.
Thi jeg var Kleft i Agrafa og Kaptcjn i Lnros.»
Og endelig hørte jeg i denne Sommer den ejendomme
lige Kleftesang om Skænderiet mellem det høje utilgængelige
Olympos og det lavere Kissavos (Oldtidens Oitabjerg), begge i
Thessalien.
om hvem der skulde sende Begn, og hvem der skulde sende Sne.
Da lod Kissavos Begnen falde og Olympos Sneen drysse ned.
Men Olympos vendte sig mod Kissavos og sagde:
«Brug ikke Skældsord, Kissavos, dn usle Tyrkertærskel,
du der trædes af tyrkiske Fremmede og af Agaerne i Larissa.
Jeg derimod, jeg er den gamle Olympos, berømt i Alverden,
jeg har 42 Toppe og 62 Kilder.
Hver Top bærer Baal, liver Gren er en Klett.
Og nåar Vaaren tager fat, og Grenene springer ud,
da vrimler Bjerget af Klefter, og Dalene af Tyrkertrællc.
Men én Ting til bar jeg: en Gnldørn, en Ørn med en gylden Fjerdragt.
Den sætter sig paa Klippen, ser imod Solen og siger:
«Sol, du brænder ikke i Mprgentimen, du brænder kun midt paa Dagen,
for at mine Kløer kan blive varme, mine Fødder med de mægtige Kløer.»»
Man forstaar uden Vanskelighed, at Ørnen symboliserer
Kleften, der siddende paa en Klippeblok lader sig vække til
ny Kampglæde af Vaarsolen. Men for rigtig at nyde denne
Art Digtning, maa man have oplevet Land og Luft og de
store græske Havørne. Jeg sad en Morgen i denne Sommer
i en Dalsænkning, mens vore Arbejdere sled i det med Ud-
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
