Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Erik Årup.
beboede præstegaard skal være skattefri; Gertz tekstrettelse
til vniuscuiusque vilde udvide skattefriheden til enhver
sogne-præstegaard; sikkert nok har der i haandfæstningen af 1326
som i den af 1320 staaet vni curie, maaske tilfojet sue, in
qua personaliter residat. Naar da Lundeafskriften 1494
stry-ger vni, men beholder sue, kan man ikke helt afvise den
tanke, at her er teksten rettet saaledes, at den kom bedre
i overensstemmelse med afskriftens tid. I alt fald var der
1494 adskillige præstegaarde, hvori der ingen sognepræster
residerede, fordi gudstjenesten bes0rgedes ved vikarer for de
prælater, der havde embedets indtægter, men præstegaarden
skuide naturligvis alligevel være skattefri. Og forholdet har
vel i 1494 desuden været, at en sognepræst, der maaske ejede
flere gaarde, da var skattefri for dem alle.
En formodning om, at Lundeafskriften af Valdemar 3.s
haandfæstning allerede i denne paragraf har taget hensyn til en
senere tids forhold, synes at bestyrkes, naar vi betragter
den store forskel i teksten, der förekommer i dennes § 2. I
Lundeafskriften lyder denne paragraf i dansk oversættelse:
kirketienderne skal ikke förlänges eller oppebæres af kongen
eller nogen anden, og heller ikke skal erkebispen eller nogen
anden have mulighed for at overdrage dem til andre. I
Jyske kr0nikes afskrift: kirketienderne skal ikke förlänges af
kongen, medmindre der er tvingende n0dvendighed derför.
Dertil skal han saa have samtykke af bisperne og rigets
bedste mænd. Og saa skal der for dem stilles præsterne og
kirken tilstrækkelig kaution. De to teksters
uoverensstem-melse er paa dette punkt saa stor, at der ingen mulighed er
for at forlige dem; een af dem maa være urigtig, maa
gengive den fælles original paa en urigtig maade. Men hvilken?
Til fuld belysning af dette sporgsmaal kræves en lid t
videre gaaende redeg0relse for lovgivningen om statsmagtens
forhold til kirketienderne.
Det er bekendt, at tienden indfortes som den f0rste
offentlige byrde, de danske bönder paatog sig til en ovrighed
i landet, nemlig til kirken, i tiden nærmest efter aar 1100, i
alt fald inden 1135. Den danske kirke blev i det hele taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
