Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning.
265
prima eller ikke meget yngre, snart at den dog vist maa
tilhore slutn. af 15. aarh. Afskriften er da hvad tiden angaar
fuldt saa god som Lundeafskriften 1.
Det er nu ogsaa ganske karakteristisk, at Gertz, naar
han finder det nödvendigt at indfore en större rettelse i Jyske
kronikes afskrift, henter denne netop fra Valdemar 3.s
haandfæstning. Det er i § 4 hvor der altför tydeligt er to subjekter,
nemlig nullus extraneus og det i presentaret liggende rex;
Gertz indskyder derför: presentaretur, nec
rex.....presentaret, fordi han kender Lundeafskriften af Valdemar 3.s
haandfæstning, skönt det, hvis han vilde fastholde tanken om
en Valdemar 4.s haaandfæstning, havde været mere
nærlig-gende at rette nullus extraneus til nullum extraneum.
Mær-keligt nok har Gertz overset, at en rettelse af ganske samme
art er ligesaa nodvendig i § 3. Thi ogsaa her skifter
subjek-terne, clerici et persone ecclesiastice er rigtigt subjekt til
non citarentur og nec talliarentur, og littere regie til
impe-trarentur seu darentur; men ingen af disse kan være subjekt
til tenerentur. Her har Lundeafskriften da ogsaa rigtigere:
sed quicumque contra eos agere habeat .... in foro ecclesie
agere teneatur. I §■ 6 har Gertz ganske sikkert grebet fejl
ved sin rettelse af Jyske kronikes vni til vniuscuiusque, hvor
Lundeafskriften i stedet for vni har sue. Hertil har Gertz
ikke vulet rette vni, vel af den grund, att dette ord staar
altför tydeligt i S. Selve bestemmelsen er imidlertid 1326
et hundredaar gammel i Danmark; allerede i Jyske lov III,
10 fåar de sognepræster, der vil leve renligt, det vil sige i
coelibat, skattefrihed for deres præstegaard, hvad enten denne
tilhorer kirken eller er deres ejendom 2. Men skattefriheden
gjaldt ogsaa kun præstegaarden, og ikke andre gaarde, som
sognepræsten muligvis maatte eje. Dette er endnu fastholdt
i haandfæstningen af 1320, der udtrykkelig giver
sognepræ-sterne skattefrihed de terris vni curie sue, in qua personaliter
residat, adjacentibus, altsaa for jord, der ligger til den
præstegaard, hvori han bor. Det er stadig tanken, at kun den
1 Gertz S M I, 213—214.
2 Danmarks gamle Landskabslove ed. Br0iidum-Nielsen II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
