Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Om overleveringen af Valdemar 3.s haandfæstning og om kirketienden i Danmark i 13. og 14. aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar 3.s haandfæstning.
269
vens beslutning \ Om nu kongen og regeringen har faaet
noget videre ud af pavebrevet er meget tvivlsomt. For det
f0rste kunde kongen ikke uden videre beslaglægge
kirketien-derne landet över hverken i hovene eller i kirkeladen, thi
påven havde udtrykkeligt sagt, at da det var hans bestemte
önske, at hæderlighed og orden skuide iagttages i alle
kirke-lige anliggender, havde han givet erkebispen i Lund besked
om at sorge for, at kirketienderne opkrævedes ved
paalide-lige gejstlige mænd, som efter at have fradraget, hvad der var
nödvendigt til kirkernes formaal, skuide overgive resten til
kongen. Denne ordre lod erkebisp Uffe gaa videre til bisperne,
og det er indlysende, at der allerede gennem hele denne
ordning kan være ydet en sejg modstand, hvis maal har
været at give regeringen saa lidt som muligt. Men dernæst
var motiveringen for påven naturligvis ogsaa en betingelse;
det hedder i pavebrevet: naar du blot med vældig arm
for-folger troens sag mod de nævnte hedninger. Nu havde
kongen og hans broder hertug Abel ganske vist i 1244, efter
hvad de sagde, vulet fore korstog mod Estland; men de var
rigtignok ikke naaet længere end til Ystad2. Senere blev
deres indbyrdes forhold ikke netop præget af fælles
korstogs-stemning, og det er naturligt at antage, at da kong Erik
heller ikke selv 1248 eller senere gik paa korstog, har de
paalidelige gejstlige tiendekollektorer ogsaa tilbageholdt
kirke-tienden dertil. 1249 greb regeringen jo ogsaa til plovskatten
igen 3.
Men i det hele taget — med hvilken ret kunde påven
paalægge de danske kirker at udlevere deres fiender til
stats-magten, selvom det var til dækning af udgifterne ved et korstog?
Ja, påven kunde forlange korstogstiende af den danske
gejst-lighed, men de danske bönder og sognemenigheder vilde sik-
1 Påvens brev til erkebispen 1247 2. novbr. Reg. d’Inn. IV, I, 515 nr.
3426, trykt Dipl. Svec. I. 321 nr. 343. Rep. I, nr. 173. Erkebisp Uffes brev
til bisp Gunner af Viborg Rep. I, 398—399 udat. nr. 87.
2 Ann. Lund. E. Jörgensen: Annales Danici 111. Dansk hist. Tskr. 6
R. VI, 619.
3 Ann. Dan 113. Erik Årup: Danm. Hist. I, 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
