Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk merkantilistisk Erhvervspolitik.
245
Nantes-Ediktet i 1685 1. Herved var der Muligheder for i
Lighed med den forrige merkantilistiske Periode at faa et
nyt produktivt Element tilført det danske Bysamfund, hvis
der udvistes den tilstrækkelige religiøse Tolerance.
Allerede fra 1657 tillades det Jøder, naar de opfylder visse
Betingelser, at bosætte sig i Riget, og fra 1680’erne kom
adskillige jødiske Familier til Landet. Jeg ser i Tolerancen
overfor Jøderne et Bevis for Interesse for Handelen, der altid blev
Jødernes Hovederhverv i Danmark. Vigtige var ogsaa de
Bestræbelser, der gjordes for at faa andre Fremmede og
Reformerte til Landet. Der gaves dem udstrakte Friheder og
Privilegier ved Forordningerne af 8/i 1681 og n/4 1685, og
der indvandrede i Henhold til disse adskillige Fremmede
til Danmark. Som man ser, indledede Enevælden sit store
merkantile Fremstød paa samme Maade som Christian den
Fjerde — ved Indkaldelse af Fremmedelementer.
Som naturligt var kastede man sig — som tidligere —
særlig over Handel og Industri, der lovede de bedste
Resultater paa Grund af de bedre Konjunkturer for Byerhvervene,
men ogsaa Landbruget tænkte man paa, selv om dette paa
Grund af de vigende Konjunkturer kom i anden Række 2.
Det synes, som om man i 1680’erne opererede med
Mulighederne for at gaa over til en Beskyttelse af Landbruget
gennem hele eller partielle Indførselsforbud, men denne
Politik opgav man igen, dels under Tryk fra Holland, dels vel
for ikke derigennem at gøre Kaarene for Byerhvervene, som
man satte sin Lid til, endnu vanskeligere.
Hvad Handelen angaar, fik Kompagnidannelserne en ny
og noget solidere Blomstringstid, om end mangt og meget
endnu var underlig løst og famlende — saaledes navnlig den
vestindiske Handel, for hvilken der dannedes et Kompagni
i 1671, der dog antagelig i Erkendelse af dets Kapitalfattig-
1 Jf. See: Anf. Skr. 251 ff.
2 Jeg kan ikke være enig med Knud Fabricius (Det danske Folks
Historie V, 125) i, at det var mærkeligt, at Landbruget fik Lov til at leve
sit eget Liv. Man søgte først og fremmest at sætte ind der, hvor man mente,
den større Fortjeneste vinkede, og det var ikke i Landbruget med de vigende
Konjunkturer, men i Handel og Industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
