Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Arup, Kong Svend 2.s Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Svend 2,s Biografi.
75
Svend kunde dog ikke tage det op med Harald, som før
sagt; han havde en hærmagt og en flaade, men maatte dog
vende ryg. Opgav han da ikke for en tid sin sag? Det
synes, som om han da med sin lille vikingehær er gaaet
paa langfart; 1049 skäl han med sin vikingeflaade have
deltaget i kejser Heinrich 3.s angreb paa hertug Baldwin af
Flandern, ved den lejlighed skal han have svoret kejseren
troskabsed. Senere besøgte han endnu engang kejseren i
Merseburg i paasken 1053 *.
Svend behøvede dog ikke at søge saa vidt ud som til
kejseren. Adam siger, at saa ofte Svend blev besejret,
tog han som flygtning sin tilflugt til kong Anund i Sverige 2.
Steenstrup har allerede, vel efter Knytlinga, gjort den
rigtige bemærkning, at selvom sagaerne synes at skildre os
forholdet mellem Svend og Harald som en gennem sytten
aar stadig staaende kamp, turde dog skildringerne af alle
disse søkampe høre hjemme i aarene 1048—1050 og i
aarene 1060—1062, »der synes at have været en tiaarshvile,
efter hvilken den norske konge paany tog kampen op»3.
Det er netop ogsaa dette resultat, hvortil mit studium af
Adam har ført mig. Tiden fra 1050 til slaget i Nisaa 1062
er et gab i Svend 2.s historie, et for alle kildeefterretninger
om kong Svend i Danmark ganske blottet tomrum. Er det da
ikke naturligt at udfylde dette tomrum med Svends gentagne
meddelelser til Adam om, at han i tolv aar gjorde
krigstjeneste i Sverige, var hirdmand i Sverige? Svend var, da han saa
sig kongemagten i Danmark berøvet af Harald Haarderaade,
ude for at finde sig en anden passende stilling i livet. Han
gjorde sig til kejserens månd i 1049, men fik aabenbart intet
ud deraf; saa brød han overtvært, rejste op til sin gamle
1 Florence of Worcester ed. Thorpe I, 201, 1049: Suanus etiam rex
Danorum, ut imperator lill mandåret, cum sua classe ibi affuit et ea vice
fidelitatem imperatori juravit. Om Merseburgermødet staar kun i Herimanni
Aug. Chron. 1053 (11. apr.): imperatore in Saxonia apud Merseburg
commo-rante, cum rege Danorum pascha egit. Mon Germ. SS. V. 132.
2 Adam II, 78: tociens Suein victus ad regem Sueonum fugiens
per-venit Anundum.
3 Steenstrup, Danmarks Riges Historie I, 434—436.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
