- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
245

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ENOGTYVENDE KAPITEL.

245

den krydsede op mod vinden. Jeg gjorde mig klar til
at tage imod den, men før den var kommet paa
skudhold, blev den staaende og veirede rigtig nøie; pludselig
kastede den braat helt om og tog benene fat alt det den
orkede. — En masse bjørn maa her være, at dømme
efter alle de slag, vi farer forbi daglig. Paa øen var et
herligt liv: Snespurven fløi kvidrende fra sten til sten,
alkekongerne trak i flokke ud og ind til raakerne; disse
smaa fugles smittende munterhed er vel skikket til at
sætte folk i humør. Blaamaagernes lange melodiske
fløite-toner lød ned til os, der de sad høit oppe paa de spidse
afsatser, rædde for ungerne sine. Nede ved foden af
fjeldet laa herlig rød sne. (Det er en algeart, som gjør
at sneen blir rød). Vi syntes, det var deiligt, og kløv
tilfjelds med fotografiapparatet. Vi fik ikke tid til at
komme helt til tops, da skodden begyndte at komme,
men saa dog nedigjennem det sund, vi stævnede paa, at
der var vand nok med endel store flak imellem.

Saa satte vi af i kajakerne, men langt kunde vi ikke
ro for skjælis og flak. Saa maatte vi trække, og endelig
stod vi ved «den store klare», der førte ud af sundet og
ned til en isodde, der ståk sig ud fra landet, Bag den
odde laa saa at sige vor skjæbne: Strakte der sig land
sydover der, maatte det være vestkysten vi var paa, men
fandt vi mere land i nordvestlig retning, maatte det
være østkysten. Omsider kom vi til odden. Landet
bøiede af sydover med godt farvand. Glade var vi, og
godt kom vi frem; det var isvæg til at begynde med,
men saa kom vi til bjergland, en underlig skarp fjeldryg
af forrevet basalt med teist og alkekonger i sine
util-gjængelige kløfter. Paa midten gik der et dybt skar
ned med meget bråt skraaning paa begge sider. Op til
dette skar kravlede vi os og saa videre paa fremkomsten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free