Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGTESKABET MED BOTHWELL. 113
Retsmødet endte med, at Bornwerr i Rettens Nærvær efter Tidens
Skik udfordrede til Tvekamp enhver Skotte, Englænder eller
Franskmand, som maatte beskylde ham for Mordet. Da Bornwern
saaledes var frifunden, faldt naturligvis Anklagen mod hans lavere
Medskyldige ganske bort.
Endnu staar et Resultat af Sammensværgelsen i Craigmillar
tilbage at nævne. Parlamentet var oprindelig indkaldt til 31te
Marts, men senere var Indkaldelsen udsat til r4de April. Af For-
handlingerne ved dette Parlament sees, at de Sammensvorne har
benyttet sin Magt til at fremme sine cgme Interesser. Medens det
Parlament, som blev opløst ved Rrccros Død, skulde have ind-
draget de landflygtige Lorders Len, blev disse nu stadfæstede: de
to Partier, som dengang stod mod hinanden, var nu forenede og
besad tilsammen al Magt i Landet. MURRAY, HUNTLY, ARGYLE,
Morton, MAR og BorHweLL og mange andre fik sine Len og
Rettigheder bekræftede og forøgede. Det er uretfærdigt her, som
man har gjort, særligt at fremhæve BorHweLn, thi ogsaa de andre
Adelsmænd sørgede for sig. Den, som vandt mest, var snarest
Morton, som sikrede for sin umyndige Brodersøn (eller rettere
for sig selv) Jarldømmet ANGUs, hvis nærmeste Arving egentlig
var DARNLEYS Søn, den lille Prins; Morton kunde hertil paa-
beraabe sig et tidligere Løfte af DarnLey (S. 66), men som naturlig-
vis var tilbagekaldt efter Bruddet mellem DArstEY og Riccros
Mordere og Mortons Landsforvisning (S. 83). |
Indtil dette Øieblik maa de Sammensvorne antages at have
virket i Enighed; et stærkt Vidnesbyrd derom er, at Parlamentet
stadiæstede BorHweLLs Frifindelsesdom. Men saa træder pludse-
ligt én af dem selvstændigt frem paa Scenen, og det er Jarlen af
BoruwELL. Vi har seet, at han var en voldsom og samvittigheds-
løs Mand, som allerede i 1562 synes at have havt den Plan for
Øie at bortføre Dronningen — for at herske i hendes Navn sammen
med Jarlen af ARRAN. Han kunde altsaa ogsaa tænkes at optage
den samme Idé for egen Regning nu, da Dronningen var Enke,
om ikke af anden Grund, saa af Hensyn til sin egen Sikkerhed,
efterat Anklagen for Kongemord var rettet mod mam alene; han
kunde endog have sluttet sig til Sammensværgelsen mod DARNLEY
med den Bagtanke at arbeide for sig selv, maar hun blev Enke.
Man har ellers ment, at Murray eller LETHINGTON i sin Tid
havde vundet ham for Planerne mod DARrNLEY ved at lokke ham
med Udsigten til bagefter at ægte Dronningen; men derom véd
8
Maria Stuart»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
