Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
skikkelser af vild skjønhed, eller sønderrevet og formet til takker
af vinterens haarde frost og storme eller af tidens stedsegnavende
tand. Ensformigheden af den klippefulde front mod søen er med
mellemrum afbrudt af høie forbjerge, der udstrækker deres
yderpunkter langt ud mod havet og merker indløbene til de store bugter
Conception, Trinity, Bonavista og Notre Dame. Naar den reisende
har krydset mundingen af disse bugter, nærmer han sig omsider et
vigtigt landmerke, Cape St. John.–Her er kanske det mest
storartede sceneri langs hele kysten, en uhyre klippevæg fra 400
til 500 fod høi og 6 mil lang, hvis topper frembyder enhver skikkelse,
hvortil klipper kan søndersplittes eller tilhugges, vildt udseende,
knudrede og frygtelige styrtninger, opad hvis sider det store
Atlanterhavs bølger har væltet sig i aarhundreder." — I "Johnson’s
Universal Cyclopedia" siges der: "Kysten frembyder for størstedelen
et frastødende udseende. Mørke klipper, mil efter mil af
klippefulde vægge fra 200 til 300 fod høie, kneisende forbjerge og næs
hilser den søfarende rundt næsten alle dele af øen." Jeg kunde
anføre lignende beskrivelser fra kanske et halvt dusin andre
encyklopedier. Det maa vel være klart, at nordboerne ikke kunde have
betegnet et saadant land som skovland. Af ovenstaaende
beskrivelse sees det, at kysten har samme karakter fra strædet ved Belle
Isle til det sydligste punkt af øen, og at dennes sydlige del er
ligesaa meget et "helleland" som den nordlige, om hvilken Storm mener,
at den maaske kan være Helleland.
I sagaen berettes, at man i Markland fandt en "mængde dyr".
Her tilføier Storm: d. e. dyr af hjorteslegten. Hvortil tjener
denne tilføielse? Der kan vel ogsaa menes andre dyr, og i
virkeligheden er eller var der da ogsaa en overflod af alle slags dyr
baade i New Foundland, Nova Scotia og New England. Den "røde
hjort" hører ganske rigtig hjemme i New Foundland, men den hører
ogsaa hjemme i de andre nævnte landsdele, ja i hele Nord Amerika.
Naar det i sagaen berettes, at opdagerne ved landets sydøstlige
kyst fandt og dræbte en bjørn, saa tilføier Storm atter en vilkaarlig
forklaring, idet han siger, at en bjørn "selvfølgelig i den islandske
fortællers mund vil sige en isbjørn". Storm burde have forklaret,
hvad den islandske fortæller burde have sagt, hvis han havde ment
et andet slags bjørn. Storm citerer her fra nr. 557. I det andet
haandskrift (i Hauksbok) staar "bjarndyr". Dette eiendommelige
udtryk synes at antyde, at det var en bjørneart, som opdagerne ikke
var vant til. Og det var det naturligvis, naar vi, som rimeligt er,
antager, at det var den amerikanske sorte bjørn. Storm fortæller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
