Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Forvisning ad administrativ Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
114 Sibirien.
deres Blikke. Skulde disse Linier nogen Sinde naa til et af de politiskes
ensomme Kamre i Ulbinsk, da vil Læserne kunne føle sig forvissede om, at
vi »i et friere og lykkeligere Land« ikke har glemt dem, men ofte tænker
paa dem med den oprigtigste Højagtelse og den inderligste Sympati.
Søndag Ettermiddag ved Tusmørkets Frembrud ankom vi til Ustj
Kamenogorsk og tog ind i Posthuset. Byen, som har omtrent 5000 Indbyggere
og bestaar af 6 til 800 Blokhuse, ligger paa en næsten træløs Slette ved den
højre Bred af Irtisch, dér hvor Ulba strømmer ud i den. Foruden to tatariske
Moskeer, to eller tre russiske Kirker med brogede Tinkupler kan den opvise
et »Ostorg« eller Citadel, der indenfor en høj, firkantet, af en tør Grav omgiven
Jordvold omslutter Fængslet, en Kirke og nogle Regeringsbygninger. Mo
skeerne, Mullaerne (Præsterne) i deres hvide Turbaner, de beredne Kirgisere paa
Gaderne, Muezzinerne, som Morgen og Aften kalder til Bøn, og Kamelerne,
der skrider af Sted med langsomme, højtidelige Skridt — alt dette giver Byen det
orientalske Præg, som allerede i Semipalatinsk var os paafaldende, og som
Følge af hvilket man ogsaa her kunde tro sig hensat til Nordafrika eller
Centralasien i Stedet for til Sibirien.
Medens vi drak Te i Posthuset, blev vi overraskede af Hr. Gross,
der om Morgenen var kommen til Ustj Kamenogorsk og havde ventet vor
Ankomst med Utaalmodighed. Næppe havde han sat sig, før Postmesterens
Kone meldte en russisk Officers Besøg, og inden jeg havde faaet Tid at spørge
Hr. Gross, om hans Forhold til de russiske Myndigheder var af behagelig
eller ubehagelig Art, stod Officeren allerede i Værelset. Jeg var i stor For
legenhed. Om Officeren vidste jeg ikke andet end hans Navn, og det var
muligt, at han overfor den politisk forviste, i hvem han saa Forbryderen og
»Nihilisten«, vilde vise en Opførsel, som jeg ikke burde tillade overfor min Gæst.
Min Frygt viste sig ubegrundet. Hr. Schaitanof, Kosakofficereren, var en velop
dragen, taktfuld Mand, og hvad han end kan have tænkt om Nærværelsen af
en »politisk« saa kort Tid efter vor Ankomst, viste han hverken Forbavselse
eller Vrede. Da jeg forestillede ham Hr. Gross, bukkede han høfligt, og i
Løbet af fem Minuter var de i en livlig Samtale om Biavl, Silke- og Tobaks
dyrkning. Hr. Schaitanof fortalte, at han i Nærheden af Ustj Kamenogorsk
havde gjort Forsøg med Morbærtræer og Tobak fra Virginien og Kuba, og at
disse var lykkedes saa godt, at han havde tænkt næste Aar at indføre Silke
ormeavl, og at han haabede at erstatte den slette, indenlandske Tobak med
de bedre vestindiske og nordamerikanske Sorter.
Da Hr. Schaitanof havde taget Afsked, opsøgte Hr. Gross, Hr. Frost
og jeg de politisk forviste. Underrettede om vort Komme havde omtrent 15
af disse forsamlet sig hos én af dem, der boede midt i Byen. - - Det vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
